Lokalbrag i Jyllandsserien mod Frederikshavn fI
18. oktober 2024 - kl. 10:19 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I morgen lørdag, spiller IF Skjold sæsonens sidste hjemmekamp på Sparekassen Danmark Arena.
Kampen fløjtes igang kl. 13.30 og træner Jan Werther Larsen skriver forud for opgøret:
Velkommen på Sparekassen Danmark Arena til hjemmekamp i Jyllandsserien mod Frederikshavn fI.
Idag tager vi imod naboerne FFI – og den kamp har sit eget liv.
Vi skal vinde i forhold til, at vi kan sikre os en ny sæson i JS 2.
Dermed ikke sagt, at det bliver nemt, for dagens modstander vil kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne for at det ikke sker.
Vi skal til dagens kamp vise ydmyghed, den rette indstilling og vilje til at løbe de ekstra meter, der gør, at vi står med de 3 point efter kampen.
Vi har haft 2 gode træningspas op til denne kamp og kan vi lykkes med at bringe de ting med til dagens kamp, er jeg sikker på, at vi står godt rustet til denne vigtige kamp.
Til sidst vil jeg gerne byde tilskuere, spillere og dommere velkommen til dagens match.
Håber på at se mange folk til dette meget spændende opgør.
Mvh. Jan Werther Larsen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lokalbrag i Jyllandsserien mod Frederikshavn fI' til en bekendt