Arkivfoto
Tyveri fra taxa i Frederikshavn
14. oktober 2024 - kl. 11:27 - af Jeanette Wildenhoft
I tidsrummet fredag kl. 22.00 – lørdag kl. 12.00 blev der på Sæbyvej i Frederikshavn begået indbrud i en taxa. En ukendt gerningsmand havde smadret en rude i taxaen og stjålet en tegnebog med kontanter og kørekort.
Nordjyllands Politi oplyser, at det ikke er første gang, et sådant tyveri anmeldes. Natten til mandag den 7. oktober blev en tegnebog stjålet i en taxa på Damvej i Frederikshavn. Det kan derfor ikke afvises, at det er samme gerningsmand, der er på spil i byen.
Politiet opfordrer til, at man ikke lader tegnebøger eller andre værdigenstande ligge i sin bil.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tyveri fra taxa i Frederikshavn' til en bekendt