Frederikshavn Kommunes borgmester træder tilbage

Frederikshavn Kommunes borgmester træder tilbage

10. oktober 2024 - kl. 10:58 - af

Birgit S. Hansen stopper som borgmester 31. oktober for at tiltræde et job i KL, Kommunernes Landsforening. Det blev til næsten 11 år som borgmester i Frederikshavn Kommune. Birgit S. Hansen har tidligere meldt ud, at hun ikke genopstiller ved næste valg.

Birgit S. Hansen udtaler: ”Jeg har fra dag et som borgmester vidst og sagt, at jeg ville give alt, jeg kunne som borgmester, og at den dag, hvor jeg mærker, at der skal andre på broen – ja så ville jeg stoppe. Nu har jeg mulighed for et meget spændende og vigtigt job som KL’s repræsentant i Grøn Trepart, hvor jeg skal medvirke til, at kommunerne, sammen med andre parter, leverer på den historiske aftale om et grønt Danmark.”

Hun fortsætter: “Det har været en stor ære at være borgmester, og jeg er dybt taknemlig over at have mødt så mange mennesker i det job. Byrådet har netop landet et solidt budget, som også tager hånd om Frederikshavn Havns økonomi. Så nu overlader jeg roret til andre, og jeg vil altid gemme Frederikshavn Kommune i mit hjerte. Det er et fantastisk sted, hvor jeg har fået lov at være med – både når det er godt, og når det er svært. Og det er et sted, hvor jeg har fået mulighed for at arbejde sammen med så mange gode kræfter, der også vil kommunen det bedste. Af hjertet tak.”

Alle der har aftaler med borgmesteren kontaktes i forhold til møder mv., der var planlagt.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Kommunes borgmester træder tilbage' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger