Sjov Spring i efterårsferien
9. oktober 2024 - kl. 5:09 - af Jeanette Wildenhoft
Springteam Sæby åbner springcentret i Sæby Spektrum mandag til fredag i efterårsferien fra kl. 10.00 – 13.00.
Kom og giv den gas i den store springhal, som ombygges til et stort motorik- og legeland. Der er stortrampoliner med pommes frites-grav og store bløde madrasser, luftbaner (airtrack), 25 meter lang trampolin (fasttrack), forhindringsbane og en masse redskaber til spring, leg og sjov.
Alle børn i alderen 1 – 13 år er velkomne. Børn fra 1 – 6 år skal dog altid være ledsaget af en ansvarlig voksen “på gulvet” i springhallen. Fra balkonen, hvor der er frit udsyn over springcentret, kan man tage sig et hvil og nyde sin medbragte mad. Alle spring er på eget ansvar, men der er springinstruktører i hallen, som kan hjælpe. Der er ikke modtagning på alle stationerne, og dobbeltroterende spring er kun tilladt ved forudgående aftale med Springteam Sæbys senior springinstruktører.
Pris for børn uanset alder: 50 kr. Voksne: gratis.
Springteam Sæby glæder sig til at se en masse glade børn og voksne i springcentret.
Husk også, at der hver søndag kl. 12.00 – 15.00 er Søndags Sjov.
Lørdag den 26. oktober holdes åben hele dagen i anledningen af Sæby Knækker Cancer fra kl. 8.00 – 18.00 Billetindtægterne går denne dag ubeskåret til det gode formål.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sjov Spring i efterårsferien' til en bekendt