Foredrag i Retfærdigheden om Sæby under 2. verdenskrig

Foredrag i Retfærdigheden om Sæby under 2. verdenskrig

9. oktober 2024 - kl. 5:19 - af

Torsdag den 24. oktober fortsætter Retfærdigheden foredragsrækken ”Historie Torsdag” med et interessant foredrag om Sæby under 2. verdenskrig.

Sæbys mest kendte bidrag til Danmarks historie under 2. verdenskrig var modstandsbevægelsens flugtrute til Sverige. Den betød en sikker vej ud af faren for mange hundrede danske frihedskæmpere og andre på flugt fra tyskerne. Af nogen kaldet Nordjyllands største bidrag til modstandskampen. I januar 1945 slog Gestapo til i Sæby og de fleste af de involverede i flugtruten blev arresteret og endte i Frøslevlejren. Herefter var der også i Sæby sabotage mod tyske interesser og etablering af en lokal afdeling af undergrundshæren – de militære grupper, der blev etableret over hele landet.

Men der var også en hverdag for indbyggerne i byen med mørklægning, luftalarmer, rationering, alsang og tyske soldater i gaderne.
I foredraget fortælles om de tyske soldater, der i kortere eller længere perioder opholdt sig i Sæby. Hvor boede de? Hvad lavede de i Sæby?
Endvidere fortælles om det tyske samarbejde med de danske myndigheder. Et samarbejde, der i det små var medvirkende til, at hverdagen for størstedelen af danskere hang sammen under hele 2. verdenskrig. Takket være de danske myndigheders store, generelt fornuftige – og ikke altid lige nemme – indsats under besættelsen.

I foredraget gennemgås også om de dramatiske episoder under krigen – urolighederne i august 1943 med skyderi i gaderne, Gestapos aktion i januar 1945 og de dramatiske måneder mod slutningen af krigen. Var der nogle modstandsfolk fra Sæby, der skulle henrettes af tyskerne?

I slutningen af krigen endte ca. 250.000 tyske flygtninge i Danmark. Mere end 2.000 af dem opholdt sig i Sæby i perioden 1945 – 1947 i to store lejre langs Frederikshavnsvej. Hør om de tyske flygtninge og deres ufrivillige ophold i Sæby.

Foredragsholderen er Henning Sørensen og foredraget afholdes i Retfærdigheden torsdag den 24. oktober kl. 19.00. Der er fri entré og mulighed for at købe kaffe og Retfærdighedens berømte æblekage.

 

2 kommentarer til “Foredrag i Retfærdigheden om Sæby under 2. verdenskrig” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Foredrag i Retfærdigheden om Sæby under 2. verdenskrig”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foredrag i Retfærdigheden om Sæby under 2. verdenskrig' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger