Politisk beslutning om Nordjysk socialaftale for årene 2025-26

Politisk beslutning om Nordjysk socialaftale for årene 2025-26

5. oktober 2024 - kl. 1:41 - af

Social- og Sundhedsudvalget skal på udvalgets møde den 7. oktober tage stilling til en politisk beslutning om Nordjysk socialaftale for årene 2025-26.

Nordjysk Socialaftale er en politisk aftale, der indgås af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Formålet er at sikre udvikling, koordinering og styring af det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Nordjylland. Aftalen udspringer af lov om Social Service og bekendtgørelserne om rammeaftaler på det sociale område samt for lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud og gælder i 2 år.

Nordjysk Socialaftale 2025-2026 har særligt fokus på at understøtte dels borgerens mestring og dermed mulighed for at kunne mest muligt selv og dels borgernes mulighed for at kunne deltage i meningsfulde fællesskaber med fokus på borgerens individuelle behov.

Der er udvalgt 3 fokusområder: samskabelse af fællesskaber for borgerne, kvalitetsudvikling og effekt samt fremtidssikring af indsatsen.

To særlige målgrupper

Kommunerne og regionen peger på to målgrupper, hvor det skal undersøges nærmere, hvilke muligheder der er for at styrke indsatsen: borgere med udviklingshandicap samt misbrug, psykiatriske udfordringer, udadreagerende adfærd og børn og unge med komplekse problemstillinger, herunder ofte autisme og flere tillægsdiagnoser.

Det er ligeledes besluttet, at der i løbet af 2025 og 2026 skal foretages en systematisk og databaseret undersøgelse af de særligt dyre borgersager, som har en omkostning på over 2 mio. kr. årligt.

Udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug

I bilagene til punktet indgår bl.a. en publikation fra Social- og Boligstyrelsen, der anmoder kommunalbestyrelserne i alle regioner om at foretage en fornyet behandling af deres tilrettelæggelse og organisering af døgnbehandlingsindsatsen til udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug.

Det er Social- og Boligstyrelsens vurdering, at der aktuelt ikke eksisterer de fornødne helhedsorienterede døgnbehandlingstilbud og -afdelinger, som kan imødekomme en højt specialiseret døgnbehandlingsindsats til den del af målgruppen, der har særligt komplekse problemer og fordrer en døgnindsats.

Det vil være op til kommunalbestyrelserne i hver region at koordinere og konkretisere løsningsforslag, så der sikres bedst mulig sammenhæng til den øvrige tilbudsstruktur på området i regionen, ligesom det på tværs af regionerne bør koordineres, at der samlet set eksisterer et relevant antal af tilgængelige døgnbehandlingstilbud til målgruppen.

Der er i vurderingen lagt afgørende vægt på, at der er et grundlag på landsplan er ca. 80-100 gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug, der årligt har et behov for en døgnbehandlingsindsats, der kan imødekomme deres behov for samtidig familie- og rusmiddelbehandling.

Der tænkes primært på et stort og gentagende rusmiddelbrug, efter at graviditeten er erkendt, trods ambulant behandling og flere mislykkede forsøg på at stoppe. Afhængigheden har taget magten, og der er risiko for skader på fosteret og risiko for skader på kvinden.

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Politisk beslutning om Nordjysk socialaftale for årene 2025-26' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger