Stort hurra for flere penge til vores folkeskole

Stort hurra for flere penge til vores folkeskole

17. september 2024 - kl. 11:45 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra socialdemokraterne i Børne- og ungdomsudvalget, næstformand Kasper Bagnkop, Susanne Venø, Anders Christiansen, Tina Kruckow og Maria Gade Dorf:

Det netop indgåede budgetforlig rummer penge til kernevelfærd. I den socialdemokratiske gruppe i Børne- og ungdomsudvalget er vi især glade for, at der er prioriteret ekstra penge til folkeskolen i budget 2025. Vi har afsat 7 millioner kr. i varige penge.

Pengene skal bruges på to-voksenordning, hvilket vil medføre mere tid til den enkelte elev, samt mulighed for at dele eleverne op i mindre grupper. Det har været et ønske fra medarbejderne, og det synes, vi giver rigtig god mening.

Vi ønsker også at pengene går til et generelt kvalitetsløft, så der er penge til at ledere og medarbejdere i fællesskab kan målrette indsatsen, hvor behovet er størst.

Vi har ligeledes i budget 2025 afsat penge til lejrskoler. Det er en del af at gå i skole at komme på lejrskole. Lejrskolen er vigtig, fordi den er med til at give eleverne et stærkt fællesskab, som ikke skabes på samme måde i klasseværelset. Derudover har lejrskolen også stor betydning for relationen mellem lærer og elever. Elever har noget at se frem til, aktiviteterne i undervisningen op til lejrskole er målrettet – det de skal opleve. Lejrskole er læring på en helt anden måde.

Samtidig er der sat penge af til en belønning til de skolepatruljer, som i både regn og sol passer på deres kammerater, på vej til skole.

Samlet set er vi som socialdemokrater godt tilfredse med, at vi har prioriteret folkeskolen i budget 2025.

En kommentar til “Stort hurra for flere penge til vores folkeskole” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Stort hurra for flere penge til vores folkeskole”

  • Der er mange måder at “bortforklare” sine politiske dispositioner.
    For de selvsamme politikere har, som absolut flertal i Børne- og Ungdomsudvalget, sammen med udvalgets øvrige medlemmer lagt op til, at netop lejrskoler og skolepatruljer skulle spares helt væk. (Udvalgets budgetforslag)
    Kun fordi vi var andre som havde en anden mening blev det ændret i det endelige budget.
    Jeg glæder mig over, at socialdemokraterne i udvalget anerkender andres arbejde, men ligefrem at ville have “æren” af det, det er da vist det der kaldes “lånte fjer”.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stort hurra for flere penge til vores folkeskole' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger