Rettidig omhu – i en tid, hvor vi skal spare
13. september 2024 - kl. 4:52 - af Jeanette Wildenhoft
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Idrætssamvirket, Frederikshavn Kommune:
Det er IDRÆTSSAMVIRKETs formål at støtte og fremme idrætslivet i Frederikshavn Kommune, at styrke sammenholdet og samarbejdet klubberne imellem, at arbejde for at skaffe de tilsluttede foreninger så gode betingelser som muligt, samt at varetage ethvert forhold, der er eller kan blive af interesse for foreningerne.
Uddrag fra en af foreningens formåls paragraffer.
Når det så er sagt- gør det ondt på os, at man i budget oplægget til den kommende 4 årige periode, agter at beskære anslægspuljen så voldsomt, at der stort set ikke er noget til bage, til renovering herunder energi optimering, vedligehold af bygninger og inventar, for alle vores foreninger rundt i kommunen, med eget tag over hovedet.
Det syntes vi er en tude tosset ide, netop alene af den grund at faciliteterne rundt omkring i kommunen, ikke alle er i tip top stand. Selv ” flytte sammen puljen” som er en del af anslægspuljen ryger ved samme lejlighed.
Nuvel, tekst og intentioner fra forvaltning og politikere, kan være svære at gennemskue, men som vi ser det, er der et meget lille symbolsk beløb der er tilbage, hvis dette forslag gennemføres.
Vi har fuld respekt for at vi har fået flere og anderledes udgifter i kommunen i 2024 og at det derfor kræver en besparelse ud over det sædvanlige, men vi vil dog fra Idrætssamvirkets side, påpege vigtigheden i anlæg, vedligehold og energioptimering som 3 vigtige pointer, og opfordre derfor politikerne i kommunen – inden de vedtager disse besparelser til, at have en økonomisk plan B klar, hvis der pludselig skulle opstå et behov- en akut situation ude hos foreningerne og klubberne, som er godkendt i tilskudsordningen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rettidig omhu – i en tid, hvor vi skal spare' til en bekendt