Herreklubben Ældre Sagen Sæby blev klogere på færdselsreglerne
6. september 2024 - kl. 6:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Ideen med etableringen af en herreklub i Ældre Sagen Sæby var åbenbart en god ide, og det ses på det stadigt stigende deltagerantal.
I dag havde klubben inviteret tidligere færdselsbetjent Hugo Juul, til at komme og fortælle og genopfriske færdselsreglerne. Efterhånden er det mange år siden klubbens medlemmer erhvervede kørekortet, og med Hugo mange år i færdselspolitiet, havde han mange nyttige råd at give videre ud fra hans erfaring.
Nogle af områderne i dag var placeringen i rundkørslerne, og hvordan man blinker korrekt, så medtrafikanterne kan se hvad vores hensigt er.
Også vigepligtsregler som åbenbart volder problemer for mange, helt som også det at blinke ved skift af vejbane. Der er krav om at blinke når du skifter vognbane på motorvejen. Derimod er der også mange der efterhånden gør det på landevejen eller i byen, hvilket ikke er lovligt.
Efter en god gennemgang for de godt 30 deltagere, sluttede Hugo af med et godt råd til at få drøftet og gennemtænkt situationen, når dagen kommer til et ”liv uden bil”. Har begge ægtefæller kørekort, og bruges det jævnligt, så begge er fortrolige med at køre den dag den ene ikke længere må køre. Det er fint at en ægtefælle har kørekortet, men har det ikke været brug i mange år, bør der søges køretimer hos køreskolen, før de igen begiver sig ud i trafikken. Er boligen beliggende lidt praktisk i forhold til indkøb, offentlige trafikmuligheder osv. – alt sammen noget at tænke overe, mens tid er.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Herreklubben Ældre Sagen Sæby blev klogere på færdselsreglerne' til en bekendt