Mindeord for Brian Strøm

Onsdag den 21. august sov Brian Strøm stille ind på Hospice Vendsyssel omgivet af sin elskede familie. Vi har taget afsked med en ven. En ægte ven.

Brian var et ægte menneske. For ham betød relationen til andre mennesker og fællesskaber alt. Og hvis der var én der kunne samle mennesker omkring sig og skabe fællesskaber, så var det Brian. Det har vi, og alle andre, nydt godt af gennem vores voksenliv. Brian var omdrejningspunkt for samvær, fest og farver, fællesskaber og en ukuelig tro på tingene. Det sidste lod sig afspejle i hans årtier lange tro på, at Arsenal og AGF én dag ville vinde mesterskaber igen – og at landsholdet en dag ville vinde VM!

Traditionen tro holdt vi i december 2023 julefrokost. Brian deltog ikke, da han var forhindret. Den julefrokost kommer til at gå over historien – som den underligste nogensinde i Kielerklubben. Der manglede humør, improvisation, latter, drabelige politiske diskussioner og konkurrencer. Men først og fremmest manglede vi dig, Brian.

Nu skal vi vænne os til at mangle Brian for altid. En tanke, som endnu ikke har bundfældet sig det mindst i nogen af os. En tanke, som vi hverken kan eller vil forlis med, selvom det er et vilkår.

Det siges, at et menneske dør to gange. Første gang når hjertet slår sit sidste slag. Anden gang når de efterladte stopper med at sige den afdødes navn. Men vi stopper aldrig med at sige Brians navn. For vi vil altid tale om ham. Når vi mødes tilfældigt i Sæby, samles til fest, når vi ser fodbold og når vi mindes.

En ven i omgangskredsen beskrev få dage før Brians død, at Brian var stammen i vores venskab. Vi andre var grene på træet. I naturen visner stammens grene, når træet fældes. De får ikke længere næring. Fredag den 16. august besøgte vi Brian på Hospice Vendsyssel. Han var klar i hovedet, afklaret og samtidig meget berørt af situationen. Vi talte om alt og intet. Det var lige som det skulle være. To timers samvær med Brian, som det naturlige samlingspunkt. Han var stammen og vi var grene. Og stik i mod naturens orden, så visner grenene ikke denne gang. For det er sådan Brian ønskede det. Og uden han sagde det direkte til os, så var beskeden den dag på Hospice Vendsyssel entydig og krystalklar:

”Livet findes i fællesskaberne og I skal søge mod dem”.

Det gør vi nu og vi bærer Brians ånd og kærlighed til livet med os for altid. Det lover vi ham. For når mennesker gør det, så kan de igen og igen opleve glæde, liv, kærlighed, fest og farver – nøjagtig som Brian selv ville det.

Vi har taget afsked med en ven. En ægte ven.

Æret være Brians minde. Vennerne fra Kielerklubben og Kokke-far.