Arkivfoto
Sæsonpræmiere hos IF Skjold
14. august 2024 - kl. 8:33 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I lørdags tog Jyllandsserien hul på efterårssæsonen, hvor det hjemme blev et nederlag til Thisted FC på 3-4.
“Det blev en lidt rodet og typisk premiere kamp, hvor et ungt og godt spillende Thisted mandskab tog sejren” siger Nikolaj Dorff og tilføjer: “ Jeg synes ikke at vi formår at spille kampen med det udtryk og den energi som vi har ønsket, men når det er sagt, kommer vi fint tilbage på god indstilling og fight. Jeg er sikker på at vi havde taget point, hvis kampen havde haft yderligere fem minutter”.
Målscorere for IF Skjold sæby var Christoffer Nødgaard (1-2), Noah Bertel Haugaard Jensen (2-4) og Lucas Ouwehand Nielsen (3-4).
Klubbens andethold i serie 3 mødte mandag aften Bindslev.
Sæby spillede en god første halvleg, hvor de formåede at skabe flere gode muligheder og have kampen under kontrol. Det betød også, at de gik til pause med en 1-0 føring. I anden halvleg spillede Sæby langsommere og manglede koncentration. Det medførte også, at der blev lavet flere fejl, hvilket resulterede i at Bindslev/Tversted fik scoret 3 mål, hvor der samtidigt var flere gode muligheder for selv at score, som man ikke fik udnyttet. Derfor endte Sæby med at tabe kampen 3-2. Målscorer for Sæby: 0-1 Philip Værnhøj og 1-2 Kristian Nielsen.
Serie 4 vandt deres kamp 3-0 uden kamp, idet Hou ikke kunne stille hold.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæsonpræmiere hos IF Skjold' til en bekendt