Tag en skoleelev i erhvervspraktik

Tag en skoleelev i erhvervspraktik

7. august 2024 - kl. 6:30 - af

Ny erhvervspraktikportal
Frederikshavn Kommune er glade for nu at kunne præsentere ’Erhvervspraktikportalen’ – en ny platform, hvor elever i 8. og 9. klasse kan lade sig inspirere til valg af erhvervspraktikplads. Platformen gør det nemt og overskueligt på et kort over kommunen at finde virksomheder, der tilbyder erhvervspraktikpladser rundt i kommunen.

Alle elever i 8. og 9. klasse skal i erhvervspraktik. Det er derfor en fantastisk mulighed for jeres virksomhed. Erhvervspraktik fungerer nemlig som et udstillingsvindue og giver jer en unik mulighed for at rekruttere fremtidens arbejdskraft. Gennem en god erhvervspraktik kan de unge lære om deres kommende arbejdsliv, og det kan også være vejen til at flere unge i kommunen finder et fritidsjob.

I Frederikshavn Kommune er der på tværs af de to årgange knap 1000 elever, der skal i praktik i typisk en uge. Det er tilrettelagt således, at 9. klasserne skal i praktik i efteråret, mens 8. klasserne skal afsted til foråret. Erhvervspraktikportalen vil blive brugt i forbindelse med det forberedende arbejde i klasserne forud for elevernes valg af praktikpladssted.

Meld jer på banen
For at vise flest mulige unge hvilke spændende job og arbejdspladser vi har i kommunen, er det vigtigt, at I som virksomhed melder jer til på portalen for på den måde at stille jer til rådighed og vise jeres virksomhed frem for de unge.

Vi vil derfor gerne opfordre alle virksomheder, både private og offentlige til at stille sig til rådighed med en erhvervspraktikplads ved at gå ind på den nye portal og melde jer til

Inde på portalen udfylder I information om jeres virksomhed inkl. oplysninger på en kontaktperson. Desuden har I mulighed for at afkrydse, om jeres virksomhed ønsker at stå til rådighed for adoptionsforløb, gæstelærer på skolen eller besøg af en skoleklasse. Hvis I ønsker dette, vil I blive kontaktet efterfølgende.

Vi kan desværre ikke stille garanti for, at alle virksomheder, som byder ind bliver kontaktet af en elev. Da det er den enkelte elev, der primært selv har ansvaret for at finde en praktikplads.

Vi ser frem til at vi sammen får skabt en erhvervspraktikpladsportal, der er så inspirerende, at den bliver de unges foretrukne sted at finde deres erhvervspraktikplads.

Har I spørgsmål til portalen, er I velkomne til at kontakte os på erhvervspraktik@frederikshavn.dk

Få mere at vide hos
Rikke Bæhrenz Gundersen
Erhvervs- og projektleder
Frederikshavn Kommune
24 26 11 83 (mobiltelefon)

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tag en skoleelev i erhvervspraktik' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger