Jazzmusik i verdensklasse på Sæby Torv fredag den 9. august

Foto: Kansas City Stompers

Jazzmusik i verdensklasse på Sæby Torv fredag den 9. august

7. august 2024 - kl. 6:01 - af

Når der nu skal være fest hvorfor så ikke feste med Europas ældste professionelle jazzorkester, Kansas City Stompers. Det store jazzorkester spillede første gang i Sæby i 1955 og fredag vil de professionelle musikere igen gæste byen.

Ældre Sagen er arrangørerne bag koncerten, som finder sted på Sæby Torv på fredag den 9. august kl. 16.00 i forbindelse med byens Købstadsjubilæum– og der er garanti for førsteklasses jazzmusik når Kansas City Stompers indtager scenen.

For at gøre det ekstra festligt i dagens anledning har Kansas City Stompers blandt andet medbragt en professionel international sangerinde fra Syd Afrika, en musikprofessor fra Lunds Universitetet ved pianoet, den berømte sangerinde Monica Zetterlunds faste bassist, Lasse Lundstrøm (Sveriges svar på Hugo Rasmussen) som hiver i strengene og trommeslager Roger Berg, som i 23 år sad bag trommerne i Tivolis store orkester og som sidste år blev kåret som Europas bedste jazztrommeslager. Dette er blot noget af det, Kansas City Stompers byder ind med til Sæbys 500 års Købstadsjubilæum.

Jazzorkestret blev startet i 1951 og er Europas ældste professionelle jazzband. Orkestrets grand Old Man, Niels Abild aka ”Klarinetejeren”, var med til at starte Kansas City Stompers – og spiller stadig den dag i dag i orkestret.
Kansas City Stompers har spillet med alle de store solister – fra Luis Armstrong til Sanne Salomonsen – og har udgivet 45 albums, hvilket er rekord i Danmark.
Kansas City Stompers spiller årligt op til 300 job, hvor de spiller til de allerstørste fester i landet – herunder royale bryllupper.

Så det er bestemt ikke hvem som helst, der gæster byen fredag når jubilæumsfejringen for alvor løber af stablen og du kan glæde dig til en unik chance for at høre verdensklasses jazz spillet af professionelle musikere.

En kommentar til “Jazzmusik i verdensklasse på Sæby Torv fredag den 9. august” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Jazzmusik i verdensklasse på Sæby Torv fredag den 9. august”

  • Ældre Sagen Sæby glæder sig vildt meget til at se et propfyldt Sæby Torv til næsten 3 timer glad Jazz musik. Vi ses.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jazzmusik i verdensklasse på Sæby Torv fredag den 9. august' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger