Entreprenør ønsker at knuse beton og asfalt
6. august 2024 - kl. 6:35 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Frederikshavn Kommune modtog ved udgangen af maj en anmeldelse om betonblanding og knusning af beton og asfalt på virksomheden Vognmand Peter Østgaard på ejendommen Frederik Gybelsvej 3-5 i Sæby.
Kommunen har nu udstedt screeningsafgørelse efter reglerne om miljøvurdering.
Projektet skal screenes for at afklare, hvorvidt projektet på grund af dets art, dimension eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Frederikshavn Kommune har vurderet, at projektet på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet.
Projektet kræver således ikke udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Kommunen har vurderet, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning i forhold til natur og miljø, og at anlæggets påvirkning i kumulation med allerede eksisterende aktiviteter ikke vil indvirke væsentligt på omgivelserne.
Vognmand Peter Østgaard ønsker at genoptage knusningsaktiviteter samt at etablere et mobilt betonbladeværk på en allerede miljøgodkendt plads med miljøgodkendelse fra september 2017. Knusningsaktiviteter starter op igen efter, at der er etableret støjvægge. Støjvæggene er etableret i henhold til anvisning. Knusningen af beton genoptages og udføres uden ændringer.
Området har tidligere været anvendt til midlertidig oplagring af jord af Frederikshavn Forsyning i forbindelse med kloakrenovering. Ejendommen ligger i et erhvervsområde.
Betonblandeanlægget er i drift i en halv til en hel time om dagen. Der er kun drift på hverdage inden for tidsrummet kl. 7-17 samt lørdage kl. 7-14. Aktiviteten udføres kun inden for et mindre areal centralt på ejendommen. Der er vil ikke være væsentlig støv- og støjdannelse. Der produceres ca. 1000 kubikmeter beton på årsbasis.
Link, hvor der kan læses yderligere om planerne:
https://www.frederikshavn.dk/media/nkdijtuf/afg%C3%B8relse-ikke-milj%C3%B8vurdering-knusning-og-betonblanding.pdf
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Entreprenør ønsker at knuse beton og asfalt' til en bekendt