Maleriudstilling i Retfærdigheden af Sæby kunstnere
4. august 2024 - kl. 6:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I forbindelse med Sæbys 500 års købstadsjubilæum udstiller fire Sæby kunstnere malerier på Retfærdigheden den 10. august kl. 10 – 16.
Kunstnerne er: Jørgen Agerbæk, Lotte Heile Jacobsen, Rikkelee Maluna Heile og Judith René Larsen. Der ud over holder Your Art Cafe, Galleri Nordenvind og Elversøe fotografi til i Retfærdigheden.
Jørgen Agerbæk og Judith René Larsen udstiller også udendørs i Algade på Klostertorvet, hvis vejret holder tørt.
9 Sæby kunstnere har udgivet en kunstguide, der er blevet delt rundt i lokalområdet. I kunstguiden præsenterer hver især sig selv. Det nye er, at man ved hjælp af mobiltelefonen kan skanne QR koderne og på komme ind på hjemmesiderne og se hver enkelt kunstner – kunsthåndværkers malerier og værker. Hvis man ønsker at se kunstguiden, kan man blandt andet i Retfærdigheden få et eksemplar.
Vi håber rigtigt mange vil benytte lejligheden til at se, hvad nutidens lokale kunstnere i Sæby kan tilbyde.
Sæby har altid været kendt som et sted, hvor kunstnere af mange forskellige slags har fundet inspiration. Lyset over Sæby, havet, åen og den smukke bys gamle bygninger, giver inspiration, og det ses tydeligt i mange af de udstillede værker.
På vegne af kunstgruppen,
Judith René Larsen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Maleriudstilling i Retfærdigheden af Sæby kunstnere' til en bekendt