Herreklubben Ældre Sagen Sæby til rundvisning i Nellemanns Have
3. august 2024 - kl. 8:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, da Herreklubben Ældre Sagen Sæby, var på besøg i Nellemanns Have. Der kommer løbende ny medlemmer til, og til dagens rundvisning mødte 24 herre op til en meget informativ formiddag.
Bestyrelsesformand Bjarne Jørgensen og næstformand Hans Rødsgaard-Mathiasen fra Vennebestyrelsen bød velkommen, og startede ved starten af haven, nemlig det lille røde hus på Langtvedvej, hvor den oprindelige initiativtager – landinspektør Nic Nellemann boede med sin hustru og 6 børn. Senere blev det hvide hus nedenfor bakken bygget, hvor Nic Nellemann boede til sin død.
Begge rundviserne fortalte på skift løbende om havens oprindelse, og om Nellemanns store interesse for planter, og hans vej til at få de mange spændende planter til Nellemanns Have, som til foråret 2025 kan fejre sit 100 års jubilæum. Bjarne forsøgte ihærdigt at lære os de mange latinske navne på planterne. Tror det var heldigt, at vi ikke efterfølgende blev eksamineret i navnene, men alligevel meget interessant.
Efter den meget spændende rundvisning, havde Kurt fra arbejdsgruppen tændt op i grillen, hvorefter alle blev trakteret med frankfurter og kartoffelsalat med tilbehør. Herreklubbens næste arrangement afvikles i Manegen den 5. september, hvor vi skal have genopfrisket lidt teori og færdselstavler.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Herreklubben Ældre Sagen Sæby til rundvisning i Nellemanns Have' til en bekendt