Sæby Erhvervsforening søger midler til Sæby Strandpark

Sæby Erhvervsforening søger midler til Sæby Strandpark

7. juni 2024 - kl. 15:22 - af

Sæby Erhvervsforening søger midler til en kommende Sæby Strandpark. Midlerne udgør 250.000 kr., der søges som kommunal medfinansiering til fondsansøgninger, og ansøgningen er på dagsordenen for næste møde i Teknisk Udvalg den 11. juni under et punkt om Fremtidens Strande med visioner for strækningen Sulbæk-Voersaa.

Arealet ejes af kommunen, og Teknisk Udvalg har godkendt dispositionsret til projektgruppen Sæby Strandpark på udvalgsmøde i begyndelsen af februar i år.

Sæby Erhvervsforening oplyser, at midlerne skal bruges til delfinansiering af klargøring og forberedelse af hele området, dvs. udvendige arbejder, jordarbejder, belægninger, rydning af buskads mv.

Det samlede anlægsbudget er på 4.080.000 kr. Det er projektgruppens forventning, at 30% kan finansieres via lokale midler; det øvrige beløb finansieres via nationale fonde og andet.

Projektet i sin nuværende form kræver ikke ny lokalplan. Yderligere nye delprojekter vil højst sandsynligt være lokalplanpligtige. Projektet kan i sin nuværende form ”driftes” inden for Center for Ejendomme, Park og Vejs daglige driftsbudget. Når projektet realiseres, udarbejdes der en driftsaftale med opsigelsesvilkår.

Projektgruppen skriver, at projektet ikke kræver tilladelser. En lille del af projektet er beliggende inden for strandbeskyttelsen. Hvis projektet ønskes realiseret i nuværende form, kræver det en tilladelse fra Kystdirektoratet. Det er også muligt at ændre detaljer i forslaget, så alle elementer ligger uden for strandbeskyttelsen.

Center for Ejendomme, Park og Vej indstiller forud for mødet, at det ansøgte beløb og anvendelsen godkendes. Den fulde finansiering skal være på plads, før tilskuddet kan udbetales.

Beliggende med stort udviklingspotentiale

I beskrivelsen af Sæby Strandpark anføres det, at den vil være beliggende i den nordlige del af Sæby, hvor der åbner sig et stort udviklingspotentiale, der ligger i et forbindelsespunkt imellem et sommerhusområde, by og strand.

Det nævnes, at med adgang til tre af ”de grønne loops” er området velplaceret med nem adgang fra hovedvejen og Trailcenter Sæbys vandreruter.

Området byder på strandpromenade, feriehuse, P-pladser, iskiosk, volleyball-baner, offentligt toilet og store åbne arealer, som er oplagte til forskellige aktiviteter.

Visionen er at skabe et samlet hele – en Sæby Strandpark – med liv og aktiviteter for alle med tilgængelighed for børn, unge, voksne og ældre.

Området skal have en tydelig identitet, et vartegn med en spændende karakter, som udspringer af et stisystem fra områdets mange aktiviteter og ophold.

Tekst: Per Rye

2 kommentarer til “Sæby Erhvervsforening søger midler til Sæby Strandpark” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Sæby Erhvervsforening søger midler til Sæby Strandpark”

  • Peter Jæger

    Bemærk strandpromenade der må cykles på👎Ellers et dejligt sted👍

  • Sæby Avis erfarer, at Teknisk Udvalg har sagt ja til at bevilge 250.000 kr. som ansøgt til projektet.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Erhvervsforening søger midler til Sæby Strandpark' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger