Charmerende og totalrenoveret liebhaver byhus i Sæbys smukke gamle del

Charmerende og totalrenoveret liebhaver byhus i Sæbys smukke gamle del

20. maj 2024 - kl. 6:55 - af

home Sæby – Læsø: Velkommen til Strandgade 3, 9300 Sæby – en perle af et byhus beliggende i hjertet af Sæby med en unik og fortryllende beliggenhed. Her finder du et totalrenoveret hjem, som formår at kombinere charmen fra det gamle Sæby med moderne og lyse indretningsløsninger.

Boligen er smukt placeret i en af Sæbys mest stemningsfulde gader, omgivet af charmerende bindingsværkshuse og idylliske pikstensbelægninger. Kun 100 meter fra den hyggelige havn og med Sæby kirke som nærmeste nabo, kan du nyde en hverdag i historiske og naturskønne omgivelser. Huset ligger frit og er som en sjældenhed i denne gade ikke bygget sammen med andre huse.

Indenfor mødes du af en rummelig entré med god opbevaringsplads i garderobeskabet og adgang til husets lækre badeværelse. Badeværelset er indrettet med stilfulde, naturfarvede gulvfliser, gulvvarme og elegante messingamaturer. Derudover er det klargjort til installation af vaskesøjle, hvilket gør det både praktisk og funktionelt.

Den store stue er hjertet i huset, med åben forbindelse til køkkenafdelingen, hvilket skaber et lyst og luftigt rum med masser af plads til samvær og hygge. Hele stueetagen prydes af smukt sildebensparket, som tilfører en klassisk elegance til rummene. Fra stuen er der direkte adgang til den charmerende gårdhave via dobbelt terrassedøre. Gårdhaven er totalt omlagt med fliser, skærver og flot belysning, og byder på en vidunderlig udsigt til Sæbys smukke kirketårn. Her kan du nyde solen hele dagen og skabe dit eget lille uderum til afslapning og hygge.

En ny solid trappe fører dig op til første sal, hvor der venter en lys repos med adgang til to værelser – et i hver ende af huset. Også her finder du det smukke sildebensparket med gulvvarme, som går igen og skaber en harmonisk sammenhæng i hele boligen. Alle vægge er malet i tidløse hvide farver, der giver en lys og indbydende atmosfære, mens de synlige bjælker står rå og naturlige og tilføjer et rustikt touch til boligen.

Strandgade 3 er en sjælden mulighed for at bo i et fuldstændig renoveret byhus med både historie og modernitet i skøn forening. Her er der plads til at skabe et hjem, hvor livskvalitet og æstetik går hånd i hånd. Velkommen hjem!

Strandgade 3, 9300 Sæby

Pris: 3.495.000

Udbetaling: 115.000

Ejerudgifter pr. måned:  1.395

Boligareal: 106 m2

Grundareal: 251 m2

Energiklasse: B

Link til home.dkhttps://home.dk/salg/huse-villaer/strandgade-3-9300-saeby/sag-8100001223/

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Charmerende og totalrenoveret liebhaver byhus i Sæbys smukke gamle del' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger