Bekymringer hos Ældrerådet

Bekymringer hos Ældrerådet

12. maj 2024 - kl. 12:21 - af

Ældrerådet i Frederikshavn Kommune har på rådets seneste møde givet udtryk for en række bekymringer.

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på udvalgets møde i starten af marts et reduktionsforslag på ”klippekort” til ældre på kr. 200.000 kr. fra budget 2024. Der er foreslået et midlertidig ophør af klippekortsordning med virkning fra oktober og frem til udgangen af året.

Borgere i den eksisterede klippekortsordning vil i nævnte periode ikke kunne modtage denne ydelse, og det vil samtidigt ikke være muligt for nye borgere at tilgå ordningen. Endvidere vil besparelsen medføre en personalereduktion.

Ældrerådet finder beslutningen om midlertidigt ophør af klippekortsordningen meget beklagelig og påpeger, at én så relativ lille besparelse har så stor konsekvens for de svageste. Ældrerådet forventer, at ordningen genoptages fra 1. januar 2025.

En beslutning om budgettilpasning (læs: besparelse) på ”Læg liv til årene” med fokus på ensartethed og fællesskaber bekymrer ligeledes Ældrerådet. Det er Ældrerådets vurdering, at der er en del svage ældre, der ikke kan deltage i holdaktiviteter/holdtræning, hvis budgettilpasningen gennemføres. Basale funktioner kan gå tabt med dermed forøget behov for pleje og omsorg.

Store problemer på tre plejecentre

Ældrerådet har gennemgået tilsynsrapporten og bemærket, at der er store problemer på tre plejecentre i kommunen.

Ældrerådet forventer, at forvaltningen har stort fokus på problemerne. Når den nye Ældrelov træder i kraft, vil tilsynet fra BDO bortfalde, hvilket efter Ældrerådets opfattelse vil kræve større opmærksomhed fra forvaltningen.

Ældrerådet finder det ærgerligt, at samarbejdet med skoleelever er ophørt på Sæby Ældrecenter og på Ankermedet i Skagen.

Derimod finder Ældrerådet det positivt, at der er en sygeplejerske 12 timer om ugen på Drachmansvænget i Skagen. Ligeledes anser det Ældrerådet det for positivt med plejehjems-læge-dækning; dog mangler der fortsat en plejehjemslæge på Rosengården i Sæby.

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bekymringer hos Ældrerådet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger