Nellemanns Have i Sæby modtager stor donation

Nellemanns Have i Sæby modtager stor donation

17. april 2024 - kl. 9:13 - af

I foreningen Nellemanns Haves venner arbejdes der dedikeret på at forskønne og udvide det ikoniske samlingspunkt Nellemanns Have i Sæby. Haven rummer i dag blandt andet en stor bålhytte, skolehaver, shelters og diverse naturskønne områder med både frugttræer og andet beplantning.

Haven benyttes af alle generationer, og for at gøre den endnu mere attraktiv for de yngre generationer og børnefamilier har foreningen siden 2017 arbejdet på etableringen af en stor legeplads. Projektet har været længe undervejs grundet corona og andre uforudsete faktorer, men med en stor donation på 222.000 kroner fra den velgørende, nordjyske fond Melsen Fonden, er arbejdet nu i fuld gang.

Ifølge Hans Rødsgaard-Mathiesen, som er næstformand og projektleder i Nellemanns Haves venner, forventer man, at legepladsen står klar, inden Sæby runder 500 år lørdag den 10. august 2024, hvor byens borgere, foreninger, erhverv og kulturliv samles til en stor fejring.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nellemanns Have i Sæby modtager stor donation' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger