Ffi og Fortuna Hjørring styrker fodbold for piger

Ffi og Fortuna Hjørring styrker fodbold for piger

14. april 2024 - kl. 6:28 - af

I et nyt og spændende samarbejde mellem Ffi og Fortuna Hjørring, sættes der fokus på at udvikle og styrke fodboldmiljøet for piger og unge i regionen. Dette partnerskab vil skabe nye muligheder og understøtte kvaliteten i hele pigefodboldmiljøet.

Samarbejdet styrker fællesskabet mellem klubberne og sætter en streg under, at Ffi også er en pigeklub.

Thomas Nielsen, træner for Ffi U14 piger, siger: “Det handler om at skabe et stærkt fællesskab og give vores unge spillere de bedste forudsætninger for at lykkes, både på og uden for banen”.

Mathias Bengtsson, RKC og ansvarlig for klubsamarbejde i Fortuna, tilføjer: “Gennem “Den Tredje Træning” og vores fokus-træninger, sikrer vi, at alle børn i lokalområdet får adgang til fodboldtræning i høj kvalitet.”

Ffi og Fortuna Hjørring inivterer de omkringliggende klubber med i samarbejdet og til “Den Tredje Træning” – herunder Sæby og Skagen.

Initiativet vil også inkludere afvikling af pige-camps, uddannelse af trænere i pigefodbold, og en forpligtelse til at hjælpe spillere tilbage til Ffi, hvis de vælger at forlade Fortuna Hjørring.

Der er allerede mange eksempler på spillere fra Ffi, som klarer sig godt i Fortuna. Med samarbejdet forventes denne udvikling at blive forstærket positivt.

Formanden for Ffi, Anders Brandt Sørensen, udtaler: “Vores samarbejde med Fortuna Hjørring er et kæmpe skridt fremad for pigefodbolden. Det er vigtigt, at vi skaber et miljø, hvor piger har lige så gode muligheder for at udvikle sig som drenge” .

Om Ffi og Fortuna Hjørring
Ffi og Fortuna Hjørring er to af de største fodboldklubber i Vendsyssel, som arbejder sammen for at fremme pigefodbolden i regionen.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ffi og Fortuna Hjørring styrker fodbold for piger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger