Sæby fejrer 500 år med ny skaterpark

Sæby fejrer 500 år med ny skaterpark

22. marts 2024 - kl. 13:07 - af

Unge skatere fra Sæby og omegn har givet konkrete input til designet af en ny skaterpark, som Melsen Fonden har doneret i anledning af Sæbys 500-års købstadsjubilæum.

Når Sæby fejrer 500 år som købstad i august 2024, står en splinterny skaterpark klar til indvielse. Skaterparken koster 1,5 millioner, og beløbet er doneret som en jubilæumsgave fra Melsen Fonden. Sæbys nye skaterpark placeres i Byparken, hvor der i forvejen er legeplads, petanquebane og multibane.

– Det er en glæde, at Sæbys børn og unge får et nyt sted i byen, hvor de kan mødes og være aktive sammen. Skaterbanen er et af de ønsker, som blev nævnt på dialogmødet ‘Sammen om det gode børne-, unge- og familieliv’ i Sæby i efteråret, og nu kan vi takke Melsen Fonden for at opfylde ønsket, siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

Streetpark i grønne omgivelser

Professionelle eksperter har i deres design af skaterparken taget udgangspunkt i konkrete ønsker fra en lokal brugergruppe, som består af unge skatere fra Sæby og omegn. Den nye skaterpark er for alle, der kører på skateboard, løbehjul, rulleskøjter eller BMX-cykler. Anlægget udføres som en ’streetpark’ med et styret forløb rundt i parkens grønne landskab. De mange elementer i parken vil skabe muligheder for personlig udvikling, og samtidigt være et sted, der er sjovt at genbesøge for byens egne skatere og for andre, der besøger Sæby.

Skaterparken står færdig i løbet af sommeren 2024 og bliver indviet i forbindelse med fejringen af købsstadsjubilæet. Projektet udføres af virksomheden FCR Beton, der etablerer skaterparker i hele Danmark.

5 kommentarer til “Sæby fejrer 500 år med ny skaterpark” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Sæby fejrer 500 år med ny skaterpark”

  • Hvor skal den ligge henne?

  • Kenneth Kjærgaard

    Sofie. Byparken Sæby er det græs område mellem Rosenvej, Skolegade. og i den ene hvor Jacob Friis vej er. Her et et link til med kort over stedet. https://www.google.com/maps/place/Byparken+S%C3%A6by/@57.3315768,10.5197374,470m/data=!3m1!1e3!4m6!3m5!1s0x464f23ccf4402d85:0x1211d095ce9de810!8m2!3d57.3316347!4d10.5195872!16s%2Fg%2F11fqzccq_5?entry=ttu

  • Man må håbe, at såvel byrådet som Melsen fonden lytter til borgernes bekymring om støjgener.

  • Finn Jakobsen

    Det ser jo fint ud selv om den rigtige plads ville have været ved Spektrum, hvor børn og unge færdes ved skole, børnehave og idrætscenter, og hvor der er gode parkeringsforhold.
    Jeg bøjer mig selvfølgelig for at et flertal har ønsket noget andet, men må så spørge byrådet:
    Hvordan går det med de ønsker der fra politisk side er blevet bedt om i forbindelse med etablering af banen – bl.a:

    Foranstaltninger og placering der kan reducere lyd/støj

    Gøre brug af viden og erfaringer, der påvirker
    brugerne til en ønskelig adfærd (affald og ordensmæssige forhold).

    Forbyder brug af ungdommens noget støjende sound bokse med musik

    I samarbejde med relevante borgere/foreninger sætter en rimelig ramme for anvendelse af skaterbane.

    Terræn ift minimering af støj

    Og materialer

    M.m.

    Jeg går ud fra at disse politiske ønsker bliver efterkommet, ligesom parkeringsforholdene også bliver klaret.
    Når alle disse krav opfyldes, vil vi alle gøre alt for at kunne glædes over det nye anlæg – ikke mindst når den flotte kirsebæralle bliver plantet til glæde for både biodiversiteten og vandreture i parken.

  • Ved placering ved Sæby Spektrum har man samtidig sanitære forhold på plads.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby fejrer 500 år med ny skaterpark' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger