2 guld og 2 sølv ved DM ungdom til Sæby Atletik

2 guld og 2 sølv ved DM ungdom til Sæby Atletik

4. marts 2024 - kl. 7:20 - af

Der var en fantastisk stemning i Sæbygruppen allerede fra starten af stævnet i lørdags. Willas Mogensbæk og Niels Meng, var allerede flyvende i opvarmningen, og de endte også med at vinde højdesprings konkurrencen. Willas tog guldspringet med 1,75 m i ny PR og Niels tog sølvspringet på 1,58m, hvilket også var PR.

– Vi var klar over, at de to 15 årige kunne overraske, men ikke med medaljer til dem begge, fortæller Gunnar Møller fra SIK80.

Senere på dagen skulle Tobias Andersen U15 i ilden i stangspring. Under opvarmningen havde han nogle lovende spring, og Tobias endte også med at sætte en fin PR og springe 3,10m, hvilket gav sølv.
Søndag morgen gik det løs igen i atletikhallen. Willas vandt 60m hækkeløbet i suveræn stil i 9,15s, så det var Willas` anden guldmedalje.

Kort efter skulle Niels og Willas støde kuglestød. Niels lå til guld inden den sidste kasterunde, hvor en konkurrent fra SPARTA slog ham med blot 9 cm. Niels fik sølv i en ny PR på 12,42m. Willas fik en 4. pl med 12,10m.

Mads Frahm 16 år løb sig i finalen i 60m sprint og fik en 7. pl i længde med 5,59m. Mads er førsteårs i 16-17 års gruppen, konkurrencen er skærpet.

Skive atletikklub stod for det store arrangement med ca. 1000 starter og 100 dommere og hjælpere over 4 dage. Det var som sædvanligt godt arrangeret.

Jon Andersen og Gunnar Møller Nielsen coachede atleterne i weekenden.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '2 guld og 2 sølv ved DM ungdom til Sæby Atletik' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger