Ugens bolig: Meget stor herskabelig kvalitetsvilla på hele 279 m2

Ugens bolig: Meget stor herskabelig kvalitetsvilla på hele 279 m2

3. marts 2024 - kl. 1:38 - af

home Sæby – Læsø: Velkommen til Jacob Sewerinsvej 9, 9300 Sæby – et hjem, der omfavner æstetik og funktionalitet på en enestående måde. Villaen ligger godt gemt for enden af Jacob Sewerinsvej i det mondæne og hyggelig gamle villakvarter der strækker sig langs den nordlige side af åen – helt tæt på byens centrum og med under 500m til både skov og strand.

Ved ankomsten mødes du af en imponerende stor hall, hvor flotte egetræspaneler og en solid trappe til 1. sal straks fanger din opmærksomhed. Denne indbydende entré er et vidnesbyrd om husets karakter og kvalitet.

Boligen er herskabeligt indrettet og med 279 kvadratmeter boligareal er der masser af plads til at udfolde sig. To store stuer giver mulighed for både afslapning og underholdning, mens det oprindelige køkken med spiseplads har udgang til det hyggelige gårdmiljø bag huset. Her kan du nyde de sidste af solens aftenstråler helt uforstyrret. Der er mulighed for at åbne op mellem køkken og stue.

Hjemmet rummer desuden tre velindrettede værelser, alle med indbyggede skabe, der sikrer optimal opbevaringsplads. Badeværelset er godt indrettet med gyldne, retro Höganäs klinker, et indbydende badekar og en rummelig bruseniche. Gæstetoilettet er udført med de traditionelle lyseblå fliser, der præciserer husets alder.

Villaen er opført i 1960 og bærer nogle fine træk med sig fra denne skønne retro-indretning. I 1972 blev der bygget en stue og to værelser til huset, samtidig med at man fik lavet nyt tag med høje spær, så der blev skabt en fantastisk overetage på 123m2. Denne etage er brugt minimalt af sælger og den er inddelt i to meget store rum med træbeklædning og fri hanebånd, som breder sig over de 87m2 og her ud over er der et fint uudnyttet loftsrum på 36m2, som er perfekt til alverdens opbevaring.

I forlængelse af huset finder du et praktisk bryggers og et værksted, hvor der er rig mulighed for at udfolde de kreative projekter og praktiske gøremål. Til ejendommen hører desuden en muret garage, der vender ud mod Gartnerstien. Dette fuldender hjemmets praktiske anvendelighed, og sikrer samtidig bekvem parkering til din bil.

Her får du et hjem, som kun har haft én ejer siden det blev opført – et hjem fyldt med historie, karakter og muligheder. Her kan du skabe minder og nyde livets mange glæder i trygge og indbydende rammer

Jacob Sewerinsvej 9, 9300 Sæby

Pris: 2.500.000

Udbetaling: 125.000

Ejerudgifter pr. måned:  2.841

Boligareal: 279 m2

Grundareal: 810 m2

Energiklasse: D

Link til home.dkVilla til salg: Jacob Sewerinsvej 9, 9300 Sæby (home.dk)

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ugens bolig: Meget stor herskabelig kvalitetsvilla på hele 279 m2' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger