Kommunen inviterer lokale entreprenører til dialogmøde

Kommunen inviterer lokale entreprenører til dialogmøde

6. februar 2024 - kl. 1:31 - af

Frederikshavn Kommune inviterer i samarbejde med Erhvervshus Nord alle lokale bygge- og anlægsvirksomheder til det årlige møde med fokus på dialog og samarbejdsmuligheder.

Tirsdag den 13. februar 2024 byder Borgmester, Birgit S. Hansen velkommen på det årlige dialogmøde kl. 16.00, og hun håber at se rigtig mange lokale bygge- og anlægsvirksomheder.

Jeg glæder mig til igen at mødes med de lokale entreprenører. Det er vigtigt, vi taler sammen og har et tæt samarbejde. Dialogen er det vigtigste, og den har vi naturligvis løbende, men mødet her er også en rigtig god anledning til at tale om muligheder og samarbejde, siger Borgmester, Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune.

Programmet byder på et indblik i rammerne for arbejdet med energioptimering i de kommunale bygninger og samtidig står Kommunens Center for Ejendomme, Park & Vej sammen med Frederikshavn Forsyning klar til at give lokale entreprenører et indblik i kommende opgaver indenfor byggeri og anlæg.

Tilmelding 8. februar

Til dialogmødet vil der være fokus på drift og fremtidige opgaver. Der vil ligeledes være rig mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog om samarbejdet med kommunen.

Mødet foregår i Kattegat Siloen, Silovej 8, i Frederikshavn tirsdag den 13. februar 2024 kl. 16.00-17.30.

Tilmelding sker via Erhvervshus Nords hjemmeside, og der er tilmeldingsfrist senest torsdag 8. februar 2024 kl. 14.00. 

Tilmelding dig via linket: Dialogmøde med bygge- og anlægsbranchen | Erhvervshus Nord (nemtilmeld.dk)

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunen inviterer lokale entreprenører til dialogmøde' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger