Nyt job: Skoleleder til Sydskolen

Nyt job: Skoleleder til Sydskolen

16. januar 2024 - kl. 9:11 - af

Frederikshavn Kommune søger pr. 1. april 2024 en ny skoleleder til at stå i spidsen for Sydskolen, der geografisk er placeret i den sydligste del af kommunen. Sydskolen har 810 elever, ca. 90 medarbejdere og 4 afdelingsledere.

Sydskolen består af tre afdelinger: 

  • Stensnæsskolen underviser 80 elever på 0.-6. årgang. Efter 6. årgang fortsætter eleverne deres skolegang på Sæbygårdskolen, heraf er 40 tilmeldt i SFO
  • Sæby Skole, der er klyngeopdelt, huser ca. 320 elever på 0.-4. årgang. Eleverne fortsætter efter 4. årgang deres skolegang på Sæbygårdskolen, heraf er 195 tilmeldt i SFO
  • Sæbygårdskolen har ca. 375 elever i de almene klasser på 5.-9. årgang, samt ca. 35 elever i henholdsvis heldagsklasser og klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

På Sydskolen er der fokus på at skabe en skole, hvor der er plads til alle børn i skoledistriktet. Dette sker bl.a. gennem 

  • En fælles og målrettet strategi i forhold til elever med læsevanskeligheder
  • Inkluderende læringsmiljøer som fagligt løft under ”Den Mangfoldige Folkeskole”
  • Etablering af co-teaching–struktur
  • Etablering af mellemformer
  • Fælles børnesyn for Sydskolen

Vi søger efter en skoleleder, der

  • er ambitiøs og som både har interesse for og erfaring med skoleudvikling, skoledrift og -ledelse
  • har erfaring som leder og tydeligt kan sætte rammer og retning for bl.a. skolens udvikling
  • er synlig for både elever, personale og forældre og som går forrest
  • er handlekraftig og samarbejdsorienteret
  • har økonomisk forståelse og indsigt både kommunalt og på egen skole
  • har gode kommunikative egenskaber, og formår at skabe fælles fodslag og engagement
  • er klar, tydelig og troværdig i kommunikationen med både elever, forældre og ansatte og møder alle i øjenhøjde
  • vil arbejde for, at Sydskolen er det naturlige valg for distriktets børn og forældre
  • har et stærkt fokus på både elevernes læring og deres trivsel
  • vil arbejde målrettet og innovativt på at udvikle endnu bedre deltagelsesmuligheder for alle elever med henblik på også at øge inklusionsandelen.
  • formår at skabe rammerne for en velfungerende hverdag, faglig udvikling samt et godt lærings- og arbejdsmiljø.
  • vægter det tværprofessionelle samarbejde højt og vil bidrage positivt til det kommunale ledelsesfællesskab på tværs af forskellige centre.

Jobbet som skoleleder:

Skolelederen har ansvaret for ledelse, drift og udvikling af skolen i et tæt samarbejde med afdelingsledere, medarbejdere og skolebestyrelse.

Skolelederen skal være med til at udvikle skolen samtidig med, at der er respekt for det eksisterende, bl.a. værne om eksisterende traditioner, men også være med til at skabe nye.

Vi har en forventning om, at der etableres et tæt samarbejde med lokalmiljøet.

I Frederikshavn Kommune har vi et skoleledernetværk. Den kommende skoleleder bliver en del af dette netværk, hvor der også er en forventning om man deltager og bidrager det fælles kommunale skolevæsen.

Her kan du læse mere om jobbet og skolerne. 

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst med faglig organisation.

Inden en endelig ansættelse vil der blive indhentet Børne- og Straffeattest.

Er du interesseret?

Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Centerchef for Skole, Klub og Ungdomsskole Gitte Scheuer Andersen på tlf. 9352 0891 eller mail: geae@frederikshavn.dk eller skolebestyrelsesformand Henrik Mellergaard på tlf. 2890 9073 eller mail henrikmnielsen@gmail.com

Vil du gerne besøge skolen inden du sender din ansøgning kan du kontakte en af flg. afdelingsledere og få en aftale:

Afdelingsleder Chris Holm Kramme på chkr@frederikshavn.dk, tlf. 98456692

Afdelingsleder Kristine Wesley Agerskov på kshe@frederikshavn.dk, tlf. 9845 6681

Afdelingsleder Søren Hejgaard-Larsen på sohe@frederikshavn.dk, tlf. 98457841

Søg jobbet her

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nyt job: Skoleleder til Sydskolen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger