Besparelserne i regionen har afledte konsekvenser for borgerne i Kommunen

Besparelserne i regionen har afledte konsekvenser for borgerne i Kommunen

7. december 2023 - kl. 8:03 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Maria Gade Dorf, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

På Frederikshavn sygehus lukkes ambulatoriet for hjertesygdomme, børneambulatoriet samt kirurgiske ambulatorie for mave-tarm.
De varetager planlagte kontroller for patienter i den østlige del af Vendsyssel, hvoraf mange af patienterne kommer fra Frederikshavn Kommune.
Det er kronisk syge borgere, som bliver ramt af disse besparelser. De vil få en væsentlig længere transporttid til deres kontroller. Jeg tænker om regionen har medregnet at disse patienter kan være berettiget til patientkørsel, hvilket vil betyde en øget udgift til dette for regionen.

Regionen har ligeledes besluttet at ambulancen i Sæby nedlægges hele døgnet samt et ambulanceredskab i Frederikshavn forsvinder om natten. Det kan jeg kun se vil betyde forlænget responstid på en ambulance til akutte opgave i vores del af regionen. En akutbil, som regionen vil erstatte Sæby ambulancen med, bemandes af en person og kan ikke flytte en patient hurtigt til sygehuset, de kan varetage den første vigtige hjælp, men hvis patienten har behov for hurtigt hospitalsbehandling vil responstiden efter min optik være forlænget.

Jeg har forståelse for den benhårde besparelses proces regionen er igennem, i kommunerne har vi også måtte prioritere, men samlet set er jeg som sygeplejerske bekymret for over at regionens besparelser rammer Frederikshavn Kommunes borgere så hårdt, den centralisering, som nu sker, betyder væsentligt længere til lægehjælp for vores del af regionen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Besparelserne i regionen har afledte konsekvenser for borgerne i Kommunen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger