Lad romantikken blomstre og nyd en søndag ved Sæby å
13. november 2023 - kl. 1:23 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hotel Aahøj i Sæby danner den romantiske ramme, når Danmarks søde duo Jeanet & Rune besøger Frederikshavn Teaterforening, fortæller Bente Olesen fra Teaterforeningen.
Det sker, den 26/5-2024 kl. 14,00 og igen kl. 16,30 max. 50 pr. gang og prisen er kun kr. 150,- for hele pakken, der også indbefatter et glas bobler medens du/I nyder de smukke toner.
Din billet kan købes lige her:
https://arenanord.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/118643
Vær opmærksom på, at der er 2 tidspunkter som beskrevet.
De 2 store stemmer synger kendte toner fra musicals, danske film, operetter og populærmusik. Sange fra f.eks. Sommer i Tyrol, Phantom Of The Opera, Forelsket i København, Skibet skal sejle i nat, Mød mig på Cassiopeia samt mange flere film og Grand Prix hits.
Ægteparret Jeanet og Rune Møller Nielsen der er bosiddende i Hjørring, laver koncerter, synger til private arrangementer og i div. Foreninger rundt i det ganske land.
De underholder med masser af hits – både dem til at smile af, dem til at knibe en tåre til og noget ind i mellem til at synge med på.
Sange bliver let bundet sammen med deres egen historie om, at finde kærligheden på tværs af landet, gennem sang og musik.
Jeanet er arbejder til daglig som kirkesanger og kirkekulturmedarbejder i Jetsmark Kirke og Rune er kirkesanger i Vrejlev kirke.
Vi er utroligt stolte over dette samarbejde med Hotel Aahøj. En perle i Sæby, lige ned til Sæby å. Når man opholder sig på stedet, så flyver tankerne til svundne tider hvor det hele var lidt mere var roligt og vi gav os tid til hinanden. Lad os finde den stemning igen når vi mødes på Åhøj, slutter Bente Olesen Frederikshavn Teaterforening.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lad romantikken blomstre og nyd en søndag ved Sæby å' til en bekendt