Leasing af netværksudstyr, IT og digitalisering i kommunen

Leasing af netværksudstyr, IT og digitalisering i kommunen

30. oktober 2023 - kl. 1:58 - af

På det seneste møde i Økonomiudvalget var der på dagsordenen et punkt fra Center for IT og Digitalisering, som anmodede om, at der indgås en leasingaftale med KommuneLeasing på Netværksudstyr.

Leasingaftalen for Netværksudstyret omfatter Wierless LAN Controllere, Access Points og Switch. Udstyret ønskes udskiftet, da det er blevet utidssvarende.

Netværksudstyret ønskes indkøb på, hvad der benævnes en oparbejdningsaftale med en ramme på 4.500.000 kr., og afviklingsperioden løber fra 1. april 2024 og 6 ½ år frem.

Som udgangspunkt indgås aftalen med variabel forrentning, da der i øjeblikket er megen usikkerhed om forventningerne til renteniveauer for fast og variabel rente frem til april, hvor leasingaftalen træder i kraft.

Det bemærkes, at skulle der vise sig et tidspunkt fra april 2024 og frem, hvor det er fordelagtigt at overgå til fast forrentning, vil det være muligt at indgå aftale om overgang hertil i hele leasingaftalens løbetid.

Økonomiudvalget godkendte den foreslåede aftale. Leasingafgiften finansieres af Center for IT og Digitaliserings driftsbudget.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Leasing af netværksudstyr, IT og digitalisering i kommunen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger