Skønt, lyst fritidshus på stor naturgrund ved Lyngså Strand

Skønt, lyst fritidshus på stor naturgrund ved Lyngså Strand

29. oktober 2023 - kl. 10:21 - af

Mæglerhuset Sæby: Selvom dette charmerende fritidshus ved Lyngså Strand fremstår lyst og flot opdateret, er det beliggenheden – eller rettere sagt den store, uforstyrrede naturgrund – der stjæler den øverste podieplads. Her får I de bedste betingelser for at nyde ferien i et fredeligt sommerhusområde, hvor den skønne, børnevenlige badestrand frister få hundrede meter væk.

Det er ikke utænkeligt, at Lærkesangsvej kan leve op til sit navn, for netop sanglærken er spottet i de naturskønne plantager, som kendetegner egnen. Området vil derfor tiltale jer, som sætter pris på naturens oplevelser, men med otte kilometer til Sæby og 40 minutter til centrum af Aalborg kan ferien altid krydres med et kulturelt indslag.

Fritidshuset ligger på en 2.590 m2 stor grund, hvor høje nåletræer bidrager til en ubetinget privat fornemmelse foruden læ uanset vindretning. Med en overdækket, østvendt terrasse og flere gode fliseterrasser at vælge imellem er friheden helt på jeres side, så I kan vælge sol eller skygge efter ønske.

Vedvarende opdateringer giver fritidsboligen en langt yngre profil, end byggeåret i 1971 ellers lægger op til. Taget blev skiftet i 2008 både på selve fritidshuset og på det tilhørende udhus, som føjer 22 ekstra kvadratmeter til helheden. Selve huset blev udvidet i 2011, mens udhuset fik ny beklædning i 2012.

Udhuset supplerer med to anvendelige rum og et toilet med vaskemaskine, mens selve fritidshuset byder ind med to store værelser, et pænt badeværelse og en lys opholdsafdeling. Det nydelige Mikelo-køkken fra 2004 indgår i afdelingen, og det store opholdsrum nyder godt af både pejs og en luft-til-luft-varmepumpe. Fritidshuset har endda fibernet indlagt, så en hjemmearbejdsdag eller to også kan komme på tale. I får dertil en god grundejerforening, som blandt andet står for vejbelysning og snerydning.

Vi uddyber med fornøjelse alle detaljer ved en fremvisning. Kontakt os hos Mæglerhuset for at høre mere.

Mægler: Mæglerhuset Sæby

Adresse: Lærkesangsvej 2, Lyngså 9300 Sæby

Type: Fritidshus

Boligareal: 61 kvm2

Grundareal: 2590 Kvm2

Rum: 4

Værelser: 3

Antal plan: 1

Byggeår: 2971

Pris: 1.295.000 ,-

Ejerudgifter: 1462 kr.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skønt, lyst fritidshus på stor naturgrund ved Lyngså Strand' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger