3 til jobsamtale, 2 fik tilbudt job, men takkede nej

3 til jobsamtale, 2 fik tilbudt job, men takkede nej

9. oktober 2023 - kl. 7:56 - af

KulturBoost er et projektsamarbejde mellem Jobcenter Frederikshavn og Center for Kultur og Borgerservice, målrettet unge mellem 18 og 30 år, som står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. KulturBoost blev afviklet fra marts til juni 2023, hvor 11 deltagere var visiteret til et forløb over 28 mødegange hos syv forskellige kunst- og kulturaktører i kommunen.

Arbejdsmarkedsudvalget havde evalueringen til behandling på udvalgets seneste møde forleden. Resultatet var en godkendelse af evalueringen.

Tre måneder efter forløbets afslutning er status for deltagerne, at 3 personer har været til jobsamtale, hvor de 2 fik tilbudt job, men takkede nej. Efterfølgende har én fået deltidsjob; én startet på uddannelse, og én er sygemeldt.

To personer er startet på uddannelse. Én person er startet i nyt tilbud personlig udvikling med jobrettet fokus. Tre personer har ikke været til samtaler, og to personer er rejst ud af Danmark.

Positiv udvikling

Af evalueringen fremgår det, at der gennem KulturBoost er sket en positiv udvikling i deltagernes mentale og fysiske trivsel.

For nogle har det skabt nye trædesten væk fra et system, de har siddet fast i – for andre har det været et skub til at søge jobs/jobsamtale eller tage en uddannelse. Det er særligt gældende for deltagerne, der ved starten var på uddannelseshjælp.

Deltagere, der ved opstart var i ressourceforløb/aktivitetsparate, har været længere væk fra arbejdsmarkedet, og her vurderes det, at der behov for en bredere socialfaglig indsats end KulturBoost alene kan rumme.

Evalueringen viser ”en større motivation for at komme tættere på arbejdsmarkedet, fordi der har været mulighed for fordybelse i kulturaktiviteterne i en sådan grad, at deltagerne har kunnet slippe deres identifikation af begrænsninger og dét at være uden for arbejdsmarkedet.”

”Der har været fokus på det hele menneske i forløbet, og deltagerne har udviklet positive erfaringer, som har bidraget til ny selvforståelse og udvikling af selvtillid.”

Deltagerne har fået erfaringer med at have værdi i et fællesskab, hvilket har modnet arbejdsidentiteten og motivationen for at komme tættere på at få et job – deltagerne har en oplevelse af meningsfuldhed, som har bidraget til bedre humør, og gennem aktiv deltagelse motiveres de for at bidrage i nye fællesskaber.”

På baggrund af forløbet anbefalede administrationen, at de positive erfaringer ”medtages i videre indsatser for unge mellem 18-30 år i krydsfeltet mellem aktivitetsparate og uddannelsesparate”.

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '3 til jobsamtale, 2 fik tilbudt job, men takkede nej' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger