Sæby Familie- og Firmabowling inviterer indenfor

Sæby Familie- og Firmabowling inviterer indenfor

3. oktober 2023 - kl. 2:57 - af

I anledning af hele Danmarks Motionsuge er der også aktiviteter i Terminalen! Blandt andet inviterer SFFb Sæby dig i terminalen, for at prøve kræfter med bowlingsporten. Arrangementet er gratis og åbent for alle.

Hop med på bølgen, når Danmarks Motionsuge ruller over hele landet i uge 41. Måske har du lyst til at komme i gang med at motionere? Eller måske er du nysgerrig efter at stifte bekendtskab med en ny aktivitet eller et nyt fællesskab?

Du er velkommen til at komme alene, eller tage din ven, kollega eller nabo under armen, når SFFb Sæby slår dørene op.

”Vi glæder os rigtig meget til at slå dørene op og forhåbentlig se mange nye, lokale ansigter hernede. Danmarks Motionsuge er en glimrende anledning til at invitere folk indenfor i det fællesskab, som vi har så meget glæde af i hverdagen. Og vi håber selvfølgelig på, at nogen får lyst til at blive en del af fællesskabet på den lange bane, ” siger Hasse R. Christensen fra SFFb Sæby.

Du behøver ikke at kende til bowling, eller være i god form for at deltage i arrangementet. Idéen er nemlig, at du helt uforpligtende kan stifte bekendtskab med sporten, og hvem ved, om du også bliver bidt af det.

Vi ses onsdag d. 11 oktober i Terminalen, Frederikshavn kl. 10 – 11.30 eller 19 – 20.30

Yderligere oplysninger fås hos: Hasse R. Christensen på 60607500

Fakta:

  • Danmarks Motionsuge byder på tusindvis af idræts- og motionsaktiviteter i uge 41.
  • Danmarks Motionsuge byder på arrangementer over hele Danmark.
  • Danmarks Motionsuge finder denne gang sted for tredje år i træk.
  • Danmarks Motionsuge sker i samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidræt, Dansk Skoleidræt og ISCA (International Sport and Culture Association).
  • Det er gratis at deltage i lokale arrangementer, men nogle kræver tilmelding.
  • Tjek danmarksmotionsuge.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Familie- og Firmabowling inviterer indenfor' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger