Hvordan kan Cloostårnet holdes åbent?

Hvordan kan Cloostårnet holdes åbent?

2. oktober 2023 - kl. 14:13 - af

Kommunens Center for Ejendomme, Park og Vej og Jobcenter Frederikshavn har for sæsonerne 2021, 2022 og 2023 haft en aftale om driften af Cloostårnet. Aftalen om Cloostårnet skal årligt evalueres med henblik på en eventuel fortsættelse i den kommende sæson.

Hvordan dette skal eller kan ske i 2024 tages op til overvejelse i Arbejdsmarkedsudvalget, når dette udvalg mødes næste gang den 4. oktober.

I sæson 2023 havde Jobcenteret ansvar for ansættelse af ledige borgere til driftsopgaver forbundet med åbning i perioden 1. maj 2022 til omkring 31. august 2023. Der er en samlet åbningstid i tårn og kiosk på 50 timer ugentligt – i juli måned dog 52 timer ugentligt. Der blev ansat 5 medarbejdere til opgaven, som alle kom fra offentlig forsørgelse. Derudover har der været tilknyttet en kontaktperson fra jobcentret med reference til afdelingslederen for Projekt og Integration.

Arbejdet omkring Cloostårnet har bestået af salg af billetter, forefaldende arbejde omkring tårn og kiosk, samle affald i området, feje trapper og rengøre tårnet, salg af kioskvarer, afstemme kasse, regnskabsopfølgning, optælling og aflevering af kontanter samt rengøring af offentlige toiletter ved tårnpladsen.

Hurtigste tid på trapperne

Der har i løbet af sæsonen været afholdt en del events, hvor der bl.a. har været konkurrence med hurtigste tid på trapperne op i tårnet, en børnekonkurrence med 10 spørgsmål om tårnet og historien, fars dag og aftenåbning med solnedgang m.m.

Der har i 2023 ikke været åbent i påsken, og der var lukket i 5 dage i maj måned grundet tekniske problemer i tårnet.

Der har i indeværende år været 4.660 betalende gæster (til sammenligning var der 5.517 gæster i 2022) – fordelt med 3.689 voksne og 971 børn. Der er desuden solgt 69 årskort, og der har været omkring 700 besøgende fra skoler, daginstitutioner m.fl., hvor der er gratis entré. Den forholdsvis dårlige sommer har sandsynligvis spillet ind på besøgstallet.

Der har været en samlet omsætning på billetsalget på 123.364 kr. (til sammenligning var omsætningen i 2022 på 149.305 kr.). Kiosken har haft en omsætning på 40.492 kr. inkl. moms og givet et overskud på 9.244,49 kr. (til sammenligning var der i 2022 en omsætning på 41.262 kr. og et overskud på 12.120,05 kr.). På trods af færre gæster er det lykkedes at fastholde omsætningen og et fornuftigt overskud. Overskuddet fra billetsalg tilgår Center for Ejendomme, Park og Vej og går bl.a. til vedligehold, mens overskud fra kiosksalg tilgår Jobcenter Frederikshavn.

Ansatte vil gerne genansættes

Der er evalueret på indsatsen sammen med de ansatte. De ansatte er enige om, at det har været en spændende sæson, og de vil gerne ansættes igen til næste år, hvis det bliver en mulighed.

Sammenlignes omsætningen i 2023 med omsætningen i 2022, hvor tårnet var åbent i påsken, er vurderingen, at det stadig ikke er rentabelt at holde åbent i påsken. Der er desuden ikke basis for at udvikle på mange nye events, da det ikke påvirker besøgstallet i tårnet.

Center for Ejendomme, Park og Vej betaler Jobcentret op til 250.000 kr. til lønudgifter til Cloostårnet. Der har været lønudgifter på 207.853 kr. Desuden modtager Jobcenteret 20.000 kr. for administration. Der har således været en fornuftig sammenhæng mellem økonomi og indsats til personaleadministration, koordinering og drift af tårnet og kiosk.

Jobcenter Frederikshavn indstiller forud for mødet, at Arbejdsmarkedsudvalget tager evalueringen af driften af Cloostårnet for sæson 2023 til efterretning og desuden godkender, at Jobcenter Frederikshavn indgår driftsaftale med Center for Ejendomme, Park og Vej om driften af Cloostårnet i 2024.

Tekst: Per Rye

 

2 kommentarer til “Hvordan kan Cloostårnet holdes åbent?” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Hvordan kan Cloostårnet holdes åbent?”

  • sælg tårnet til højestbydende.
    jeg kunne godt tænke mig at købe det til at bruge det til sommerhus.

  • Jobcenter Frederikshavn indstillede til Arbejdsmarkedsudvalgets seneste møde, at udvalget tager evalueringen af driften af Cloostårnet sæson 2023 til efterretning samt godkender, at Jobcenter Frederikshavn indgår driftsaftale med Center for Ejendomme, Park og Vej omkring driften af Cloostårnet i 2024. Arbejdsmarkedsudvalget har nu godkendt begge indstillinger.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvordan kan Cloostårnet holdes åbent?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger