Borgermøde om strategisk byudvikling i Sæby

Borgermøde om strategisk byudvikling i Sæby

6. september 2023 - kl. 4:47 - af

Forud for det seneste møde i Plan- og Miljøudvalget havde kommunens Center for Teknik og Miljø til et af punkterne på dagsordenen indstillet, at der igangsættes proces for strategisk udvikling af Sæby. Dette blev vedtaget af politikerne, som tillige besluttede, at der som en del af processen skal afholdes et borgermøde om planerne.

Tilbage i budget 2022 besluttede byrådet at afsætte midler til at modernisere lokalplanlægningen i kommunens 3 hovedbyer Frederikshavn, Sæby og Skagen. Hovedbyernes bymidter er omfattet af flere ældre og utidssvarende lokalplaner.

Den 2. juni 2022 igangsatte Plan- og Miljøudvalget arbejdet med strategisk udvikling af Frederikshavn Bymidte og besluttede, at Sæby og Skagen skulle følge efter.

Grundlaget for udvikling og omdannelse af bymidten i Sæby bør ske gennem, hvad der betegnes som ”helhedsorienteret planlægning og deraf politiske prioriteringer”, der skal sikre fremtidige strategiske indsatser og samle lokalplaner for bymidten og via ny planlægning medvirke til, at grundlaget for de nødvendige ændringer er til stede.

Sammenhæng mellem havn, midtby og vest

For Sæby gælder særligt, at der skal skabes større sammenhængskraft mellem byens vigtigste områder som havnen, købstaden og Sæby Vest med dens mange dagligvarebutikker og kultur-og fritidstilbud.

Den kommunale administration forventer i løbet af efteråret 2023 at kunne igangsætte den proces, som skal synliggøre udfordringer med den nuværende planlægning samt potentialer, der kan rummes i en fremtidig planlægning for Sæby.

Igangsættelse af ny fysisk planlægning forventes at forløbe fra primo 2024 og frem til ultimo 2024.

Den politiske forankring er i Plan- og Miljøudvalget, hvor der vil være løbende inddragelse og orientering om arbejdet. Derudover ønskes det fra kommunal side at sikre god involvering af interessenterne igennem planprocessen.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Borgermøde om strategisk byudvikling i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger