Nyt præsidie i Sæby Y´s Men´s Club
3. juli 2023 - kl. 8:00 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Første juli er dagen, hvor nye medlemmer indtræder i Sæby Y´s Men´s Clubs præsidie (bestyrelse). Forud for skiftet holdes der generalforsamling, hvor der berettes om årets oplevelser og resultater, samt tanker om det nye år.
Medlemmerne kunne som sædvanlig glæde sig over at klubbens pengerejsende aktiviteter, porrerdyrkning og salg, kirkeblads- og avisuddeling, samt salg af julekalendere havde et givet pænt overskud. Så det er med stor glæde, at klubben har kunnet støtte det lokale ungdomsarbejde f.eks. FDF, KFUM Spejderne og det civile KFUM og KFUK. Derudover er der også givet støtte internationalt i samarbejde med Y´s Men Denmark, herunder hjælp til Ukraine.
Klubbens medlemmer løste også i årets løb en praktisk opgave i Thorup Hede Spejdercenter. Her blev opfyldt et ønske om indretning af sovekabiner.
Den afgående præsident Arne Jakobsen glædede sig over de mange gode aktiviteter takket være gode tovholdere. Han påpegede også det gode sammenhold der er i klubben. Sammenhold der både kommer til udtryk ved klubbens foredragsaftener, sociale aktiviteter og når der er brug for en hjælpende hånd under sygdom.
HÅB: var mit motto for klubåret 2022 – 2023.
I en tid hvor der er krig, klimakrise- børn og voksne der mistrives – og rigtig meget man kan bekymre sig om, er der ekstra brug for TRO OG HÅB.
Tak for opbakning til min opgave, som præsident. Tillykke til Ketty med opgaven som præsident. Jeg er sikker på opgaven er i gode hænder.
SPRED GLÆDE: Er den nye præsident Ketty Kjær Pedersens motto. Et motto som hun har haft med sig fra KFUM og KFUKs børneklub YA. Stærk inspireret af foredragsholder, Birgitte Kragh Engholm, ved nylig afhold Y´s Men`s konference, som ud fra en stor undersøgelse kunne fortælle, at det der efterspørges er: indre fred, håb, tid, nærvær, tro og mening. Ensomhed er et stort problem i alle aldersgrupper. BKE opfordrede til at lave trygge meningsfulde rum der bryder ensomheden.
En fantastisk opfordring, konstaterede den nye præsident, som rammer lige ind i det, som Y´s Men bygger på. Vi skal være opmærksom på ikke at lukke os om os selv, men være åbne for nye muligheder.
En god opfordring til alle klubbens medlemmer i det nye Klub år.
Sæby Y´s Men´s Club´s præsidie klubåret 2023 -2024
Præsident: Ketty Kjær Pedersen
Vicepræsident: Georg Thomassen
2. Vicepræsident: Emmy Jakobsen
Sekretær: Emmy Farsinsen
Skatmester: Kai Casper
PR: Ernst Hansen
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nyt præsidie i Sæby Y´s Men´s Club' til en bekendt