
Grundlovsmøde på den nye havn i Sæby
5. juni 2023 - kl. 8:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den Konservative Vælgerforening i Frederikshavnkredsen inviterer til Grundlovsmøde i eftermiddag.
Mødet foregår denne gang i Sæby, på den nye havn, og begynder kl. 15.00
Grundlovstalere vil være Folketingsmedlem Per Larsen og kandidat til Europa-Parlamentet Flemming Agerskov. Efter talerne vil der være mulighed for debat om både lokale, lands- og europapolitiske emner.
Stedet er den nye del af Sæby Havn, nærmere bestemt den del der hedder Strandengen. Der er planlagt ravfinding for børn. Foreningen vil byde på lidt at spise og drikke.
Hvis man ønsker at sidde ned under arrangementet, bedes man selv medbringe en stol.
Der er ingen tilmelding til mødet, som er åbent for alle. Så du er velkommen til at tage en ven, nabo eller din hund med. Arrangementet slutter senest kl. 17.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Grundlovsmøde på den nye havn i Sæby' til en bekendt