
Sommerhastigheder i Sæby fra på torsdag
29. maj 2023 - kl. 10:45 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fra på torsdag d. 1. juni, opsættes nye fartgrænser/skilte fra Svalereden Camping og frem til Hotel Viking.
Dette for at sænke fartgrænsen på strækningen fra de nuværende 80 km i timen til 60 km i timen.
Hastighedsændringen er som tidligere år et sommerfænomen, der vil figurere i månederne juni, juli og august. Herefter vil fartgrænsen på denne strækning igen være 80 km i timen som tidligere.
Strækningen fra Hotel Viking og frem til rundkørslen derimod, vil som tidligere være 60 km i timen både sommer og vinter.
Udover ovennævte strækning, så sænkes farten også på Solsbækvej, hvor der fra Rensningsanlægget, et stykke udenfor Sæby og sydpå, via sommerhusområderne mod Voerså, også bliver 60 km i timen.
4 kommentarer til “Sommerhastigheder i Sæby fra på torsdag” under annoncerne.
Måske det var en god ide med fartbegrænsningen hele året, der er mange der krydser vejen til og fra busserne.
det er muligt,at de krydset vejen, men ingen er da heldigvis ikke kørt ned end nu, så hvad skal hastighedsgrænsen så hjælpe?
Er det bedre at vente til der sker noget ???
Jeg har et helt andet problem med ændringerne… De der kører på strækningerne – i særdeleshed Frederikshavnsvej, bliver med tiden blinde for ændringer. Således kan man i de tider der er 80 km/t nemt komme til at ligge bag en der tøffer afsted med 60, og omvendt kan man i den langsomme periode blive overhalet af indtil flere der slet ikke har opdaget at hastigheden er sat ned.
Det kan godt være at det er mere sikkert for den enkelte fodgænger der krydser vejen i ny og næ, men det er meget farligere for bilisterne. Personligt har jeg oplevet mange farlige situationer.
Og nej, det er ikke for at jeg absolut vil hav 80 km/t året rundt – jeg vil blot have samme hastighed året rundt – så bliver folk ikke forvirrede og kommunen kan spare nogle kroner på at ændre skiltningen 2 gange årligt – penge vi ikke har for mange af i kommunen…