Tommy og Anders har overtaget Nybolig Frederikshavn

Tommy og Anders har overtaget Nybolig Frederikshavn

8. april 2023 - kl. 4:56 - af

Nybolig Frederikshavn har fået nye ejere. 1. april overtog Anders Nygaard og Tommy Fuglsang ejerskabet af Nybolig Frederikshavn i Midtpunkt. De ejer i forvejen Nybolig Skagen og Nordicals erhvervsmæglere Vendsyssel i Frederikshavn.

Carsten Kassow og Daniel Aaby, som var indehavere af Nybolig Frederikshavn indtil i lørdags, fortsætter begge som medarbejdere. Derudover tilknyttes der snarest en daglig leder.

– Vi kan endnu ikke offentliggøre navnet på den daglige leder, men det bliver godt, og målsætningen er helt klart, at Nybolig Frederikshavn skal erobre markedsandele. Det mener vi absolut, er en realistisk målsætning, siger Tommy Fuglsang.

Carsten Kassow og Daniel Aaby ser store fordele i, at organisationen styrkes.

– Det betyder, at vi nu kan bruge alle vores kræfter på at servicere kunderne. Vi er overbeviste om, at vores kunder vil opleve det som en fordel, at Nybolig Frederikshavn bliver en del af en større og veldrevet organisation, siger Carsten Kassow og Daniel Aaby.

Anders Nygaard og Tommy Fuglsang kommer begge fra Skagen, men sidstnævnte har boet i Frederikshavn siden 2014 med sin kone og tre børn. Han er aktiv i flere netværk og foreninger i Frederikshavn, hvor han blandt andet spiller fodbold og padel.

– En hushandel er for de fleste menneskers vedkommende den største investering i deres liv. Det kræver nogle ganske særlige egenskaber og kvalifikationer at være på pletten i det rette øjeblik, når der handles hus. Det er med denne viden i bagagen, at vi overtager Nybolig Frederikshavn med en forventning om, at flere vælger os, når de skal sælge deres hus, lejlighed eller sommerhus, siger Tommy Fuglsang.

Anders Nygaard og Tommy Fuglsang overtog i 2015 Nybolig Erhverv Vendsyssel, som i 2019 skiftede navn til Nordicals. Tommy Fuglsang er daglig leder af Nordicals, hvor der er fire medarbejdere på kontoret i Kattegat Silo i Frederikshavn. Anders Nygaard har siden 2003 været indehaver af Nybolig Skagen på C. S. Møllers Vej 2A, hvor han også har det daglige ansvar. Tommy Fuglsang og Anders Nygaard fortsætter i deres nuværende roller efter overtagelsen af Nybolig Frederikshavn.

– Men det er klart, at det giver os nogle spændende muligheder, at vi nu ejer Nybolig i både Frederikshavn og Skagen, og de synergieffekter skulle gerne udmønte sig i, at vi styrker Nyboligs position i Frederikshavn, pointerer Tommy Fuglsang.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tommy og Anders har overtaget Nybolig Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER