Over 300 cykel-limericks fra Nordigarden på tour

Over 300 cykel-limericks fra Nordigarden på tour

1. april 2023 - kl. 6:08 - af

«Nordigarden på Tour» er en samling af limericks og fortællinger om danske og norske præstationer i Tour de France i årene 2004–2023.

Udgivelsen af bogen markeres onsdag den 5. april kl. 14 i Cafe Mathilde i Sæby. Nordigarden forlag har da fornøjelsen af at invitere cykelvenner til lanceringen af den 4. og nyeste limericksamling forfattet af Nordigarden.

Samlingen af over 300 limericks er et resultat af mere end 20 års fascination og interesse for cykelsporten i almindelighed og Tour de France i særdeleshed. Limericksamlingen er krydret med anekdoter, fortællinger og betragtninger fra nuværende og tidligere professionelle cykelryttere samt TV-profiler fra både Norge og Danmark.

Cafe Mathilde vil stå for en lille servering i forbindelse med lanceringen. I tillæg vil guitaristen Anna Vegrim Ryvænge krydre det hele med et par numre på sin klassiske guitar.

Nordigarden betegner sig selv som ”hobbypoet”. Han er døbt som Per Nørgaard Sørensen i Taars kirke i 1960. Nordigarden er en nynorsk oversættelse af Nørgaard. Han har været bosat i Norge, og i perioden 1994-2012 var han fast leverandør for limerickentusiasten, Jon Herwig Carlsen i Norsk Ringkringkastings sportsredaktion.

Interessen for limericken begyndte i ungdommen og blev efter en lidt uheldig start i 3. real på Taars skole 1976/77 for alvor skudt i gang, efter at Nørgaard var blevet til Nordigarden i starten af 90’erne.

Siden da er det frem til i dag blevet til 12.248 limericker, som alle bliver nedskrevet i notatbøger.

Nordigarden er civilingeniør fra AUC og har bl.a. været med til at bygge Troll A-platformen i Norge, som er den største konstruktion, der nogensinde er flyttet af mennesker. Han er gift og far til 3 børn, og han er ivrig på egen hjemmeside www.nordigarden.com

Den nye bogs forside er tegnet af Søren Bach Svendsen, Frederikshavn. Lyngs bogtrykkeri i Sæby har stået for optryk af «Nordigarden på Tour», mens Bouet Skilte og reklame, Sæby, har leveret reklamen på cyklen, der den 5. april og i løbet af sommeren vil være godt synlig i bybilledet i Sæby og andre udvalgte steder.

Tekst: Per Rye

 

En kommentar til “Over 300 cykel-limericks fra Nordigarden på tour” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Over 300 cykel-limericks fra Nordigarden på tour”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Over 300 cykel-limericks fra Nordigarden på tour' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER