Indlæg: Dejligt, når nogle vil investere i Sæby..

Indlæg: Dejligt, når nogle vil investere i Sæby..

31. marts 2023 - kl. 2:08 - af

Sæby er en skøn by og den har så mange kvaliteter, som vi skal passe på.
Jeg havde fornøjelsen, at deltage i borgermødet tirsdag 28. marts vedr. udviklingen af Sæby Havn.
Stort cadeau til teknisk direktør i Frederikshavn Kommune, Boie Skov Frederiksen, for en fin gennemgang og forklaring af den kommende proces, for udviklingen af Sæby Havn.

Naturligvis er der mange holdninger til, hvordan det nye område skal se ud samt hvad det skal indeholde, – det kom også til udtryk på mødet, men alle input blev italesat med stor kærlighed til vores by.
Personligt er jeg tilhænger af stor diversitet i området og udover, at der kan opføres lækre boliger, hotel og lidt detail/cafe – er det i min optik et must at tænke ungdommen ind.
Tænk hvis nogen havde lyst til at etablere en ungdoms-efterskole med maritimt DNA og så yderligere bygge et antal ungdomsboliger a´ 30-40m2, som unge studerende havde lyst til at bo i – så har vi liv, også udenfor højsæsonen, samt et kunde underlag for det café og detail liv vi alle så gerne vil have..

En meget positiv ting på borgermødet var, da Kaj Christiansen rejste sig op og fortalte om hans og de øvrige ejeres tanker og ønsker omkring omdannelsen af erhvervs/fabriksområdet.
Tydeligt, at der er ordentlighed og lydhørhed fra ejerne, – vi sæbynitter skal være umådeligt glade for, at der er nogen der vil investere millioner af kroner i byen og i fuld offentlighed stille sig frem og fortælle om tankerne og samtidigt understrege, at det gør indtryk hvad vi borgere har af ideer, tanker og ønsker for vores nye havn – tak Kaj og co. 😊

Diametralt modsat må det sige at være, om det konsortier der i tidernes morgen købte ejendommen hvor Søren Jensen havde forretning.- Det er en skændsel for midtbyen. Der er naturligvis en grund til at ejendommen står og venter, men uanset bevæggrund bør ejerne blive pålagt at få ejendommen til at tage sig pænere ud. – Da forretningen lukkede fik man ikke helt ryddet op i butikken, så det vil pynte hvis man kunne foliere vinduer med info om de mange ting der sker i byen hele året, – ( tak Sæby Handel for de mange arrangementer ) – og dernæst forlange, at facaden på den grimme ejendom, som minimum, rengøres og friskes op. Man bliver nærmest flov på byens vegne når man ser hvordan det ser ud.. – Håber faktisk tidligere ejer kunne opfordre de nye ejere til at tage lidt hånd om ejendommen, inden turisterne igen indfinder sig i vores dejlige by..

Flemming Thingbak

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indlæg: Dejligt, når nogle vil investere i Sæby..' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER