Erhvervsforening har lavet visionsplan for stranden fra Voerså til Sulbæk

Erhvervsforening har lavet visionsplan for stranden fra Voerså til Sulbæk

22. marts 2023 - kl. 8:49 - af

I 2030 er de ca. 20 km kyststrækning fra Voerså i syd til Sulbæk i nord en attraktiv og kendt destination på den jyske østkyst – og samtidig en effektiv dynamo, der spiller en hovedrolle i udviklingen af denne helt særlige del af Danmark til gavn for borgere, gæster og erhvervsdrivende.

Sådan lyder den overordnede vision i den visionsplan, som Sæby Erhvervsforening har udarbejdet med det mål at skabe vækst og udvikling i hele Sæby-området med et særligt fokus på ”Fremtidens Strande”.

Sæby Erhvervsforening med formanden Kim Müller i front peger på, at det i 2030 handler om mindeværdige oplevelser af høj kvalitet i, på og ved vandet. Det handler samtidig om livskvalitet og trivsel – mentalt og fysisk. Kort sagt: det handler og det gode liv!

Det handler om det, som vandet og nærheden til vandet gør ved mennesker, og det handler om en mangfoldighed af herlighedsværdier med fokus på tilgængelighed for alle og en herlighedsværdi højere end den, vi kender i dag.

Erhvervsforeningen ser i 2030 den omtalte kyststrækning som en gennemtænkt og sammenhængende destination, der byder på en overflod af interessante oplevelser på land og ude i vandet – hele året igennem. Det er oplevelser, som både borgere og gæster naturligt deler med venner og familie.

Derfor vil borgere, erhvervsdrivende, feriehusejere og myndigheder i 2030 arbejde tæt og målrettet sammen om at styrke og synliggøre kyststrækningens åbenlyse potentialer og kvaliteter.

Bidrager positivt til udviklingen

Her er der tillige brug for erhvervsudvikling. Flere gæster og øget aktivitet blandt borgerne styrker de lokale virksomheder, og succesfulde virksomheder bidrager positivt til udviklingen i Sæby-området i forhold til beskæftigelse, indkomst, bosætning og skatteindtægter.

Som en udløber af Sæby Erhvervsforenings strategi har foreningen etableret en række arbejdsgrupper og netværk, hvor mange interessenter arbejder målrettet og engageret med en bred vifte af udviklingstiltag med afsæt i Masterplan for Fremtidens Strande, som Frederikshavn Kommune offentliggjorde i 2020.

Erhvervsforeningen ønsker samtidig at indtænke grøn omstilling og FN’s verdensmål – ikke mindst sundhed og trivsel.

Hvem skal så løfte denne visionsplan til virkelighed? Det skal efter Erhvervsforeningens opfattelse alle, der kan se potentialet i at udvikle ”den fantastiske kyststrækning” fra Sulbæk til Voerså med Sæby Havn som det naturlige maritime og kommercielle centrum.

”Det betyder, at mange og meget forskellige mennesker og organisationer skal tage ansvar, arbejde sammen, tage initiativ, investere i og udbrede kendskabet til planens visioner,” lyder det fra forkvinde for Fremtidens Strande, Tina Christensen, og formand for Sæby Erhvervsforening, Kim Müller.

Tekst: Per Rye

En kommentar til “Erhvervsforening har lavet visionsplan for stranden fra Voerså til Sulbæk” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Erhvervsforening har lavet visionsplan for stranden fra Voerså til Sulbæk”

  • Søren Degn Christiansen

    Så ville en cykelsti det sidste stykke af Solsbækvej oo Nordostvej være en god mulighed for at reducere biltrafikken og øget sikkerhed for både turister og fastboende!

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Erhvervsforening har lavet visionsplan for stranden fra Voerså til Sulbæk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER