
Havnen bliver et fyrtårn for hele Sæby
14. marts 2023 - kl. 7:39 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det understregede formanden for Sæby Erhvervsforening, Kim Müller, i sin indledning til et stort debatmøde med 130 deltagere i Sæby Spektrum mandag aften.
Mødet var indbudt af Erhvervsforeningen i samarbejde med Sæby Handelsstandsforening og Destination Nord som et møde, hvor der kunne præsenteres og lyttes til idéer for en kommende udvikling af Sæby Havn.
Kim Müller takkede for den store opbakning og sagde endvidere, at man i Sæby Erhvervsforening tænker i sloganet ”Vi vil Sæby – vil du med?”
Kim Müller nævnede, at 80 % af landets kommuner oplever butiksdød, og 20 % af detailhandelsbutikkerne er lukket inden for den seneste årrække. Han slog fast, at turisme er en vigtig brik i at skabe omsætning, og her har Sæby helt unikke muligheder ud fra en vision om at skabe synergi og forbindelse mellem byens funktioner. Det kommer bl.a. til udtryk i Sæby Erhvervsforenings erhvervsnetværk med kreative personer.
Han fandt, at der helt klart er brug for at indtænke en forbindelse mellem bymidten og havnen. Allerede nu arbejdes der med en ændring af Torvet, og der skal tænkes nøje over udviklingen af havnemiljøet.
Som et eksempel på endnu en udvikling kunne et fokus på de 9 ”glemte” broer fra havnen til Sæbygård være spændende at ”brande”.
Kim Müller slog også til lyd for, at Sæby skal have flere barnevogne end rollatorer. Sæby skal være en bosætningsby og være en aktiv by for alle aldersgrupper.
Vækst i detailhandelen
Erhvervsdirektør Niels Bay Christensen påpegede i et indlæg, at der er 3-4 handelscentre i Sæby – det nyeste kan blive et handelscenter omkring Algade, og han betegnede Sæbys bymidte som ”romantisk” i lighed med Ebeltoft og Ribe.
Han ser for sig 4 veje til vækst i detailhandelen: samfundsøkonomisk vækst, vækst i befolkningstallet, andelen af borgere der handler lokalt samt antallet af turister. I Sæby kommer kun 12 % af omsætningen fra turister, så her er et stort potentiale.
Overnatningskapaciteten er lidt utidssvarende og bør derfor udvikles efter princippet om ”reason to come” med en professionalisering af overnatningskapaciteten. Der er en stor følgeøkonomi med gæster. Derfor bør der arbejdes på at få aktører, der gennem events selvstændigt kan trække gæster til, ligesom der må skabes bynær overnatningskapacitet.
Sæby er destination for ”leisure gæster” med fokus på aktiv fritid og livsnydelse på tværs af generationer, påpegede erhvervsdirektøren. Her kan bl.a. den fælles oplevelse for flere generationer foregå hele året. Sæby har et turistpotentiale. Den røde tråd er, at vi er aktive sammen, lød det.
Sæby er en upcoming star
På en videohilsen fra direktør Tommy Thorup fra Destination Nord blev det præciseret, at Sæby er en ”upcoming star” på turismehimlen. Her har ikke mindst Sæby Havn et stort potentiale. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at opføre et hotel på havnen med udsigt over havet.
Masser af forslag i den efterfølgende dialog
Glenn Smed så gerne et hotel på havnen. Han betegnede Sæby som en perle, og jo flere aktiviteter jo bedre. Det gælder om at tiltrække flere unge mennesker.
Heine Bak ville gerne have belyst, hvilke målgrupper, der tales om, og han fandt det vigtigt at indtænke segmentet, der skal trækkes til byen. Hertil svarede Niels Bay Christensen, at det ikke er elitesport, men for 3 generationer.
Kim Müller fastslog, at der, som han udtrykte det, skal være ”miljø med respekt”. Vi har en investor, der vil lave et hotel på den ”rigtige” placering på havnen.
Brian Fabricius forklarede, at Sæby har et kæmpe behov for mere hotelkapacitet. Der skal laves events båret frem af ildsjæle. Turisterne søger noget unikt; derfor skal der laves noget med ”wauw-effekt”, hvor den lokale opbakning er uhyre vigtig.
Søren Visti Jensen fandt, at den nye havn har stor opbakning; men han var ikke begejstret for de tanker, der var fremme om et hotelbyggeri på op til 6 etager. Der skal være aktiviteter på havnen – gerne med et hotel, men han manede til at tænke sig fornuftigt og grundigt om og tillige vælge ordentlige materialer.
Tænke bredere og smartere
Nicolai Ronne slog til lyd for at tænke bredere og smartere på detailhandelsområdet. Han var overbevist om, at detailhandelen i midtbyen vil dø, hvis ikke der gøres noget. Vi bør tænke lidt ”vildere” end andre – fx et hotel som en ”bølge”.
Arne Mørk ønskede et maritimt miljø – gerne med mulighed for gamle træskibe.
Michael Nielsen ville gerne vide, hvad der skal ske med den del af havnen, hvor roklubben og den ”gamle” fiskerestaurant ligger. Niels Bay Christensen sagde hertil, at udviklingen ikke skal konkurrere. Man skal være skarp på, hvad man søger i de enkelte områder. Måske kan man forestille sig, at området omkring Algade-Strandgade kunne blive østkystens svar på Lønstrup med et kunstnerisk håndværksmiljø. Der er brug for fysisk planlægning med diversitet i vareudbuddet.
Claus Kristiansen mente, at der ikke skal være (mange) boliger på havnen, men gerne et hotel. I det hele taget skal aktiviteter indtænkes i planlægningen.
Ikke skylle miljøet ud med badevandet
Per Østergaard opfordrede meget til at ”vækste” byen, men ”vi skal samtidig passe på ikke skylle Sæbys unikke miljø ud med badevandet.” Nyt skal indpasses i det eksisterende miljø.
Henrik Holm Christensen fandt, at man kan gøre rigtig mange ting. ”Vi skal samtidig passe på ikke at få for mange butikker, så vi ”spiser” hinanden. Sæby skal promoveres. Man bør komprimere idyllen og hele tiden opretholde en sober dialog.
Karsten Thiessen var inde på, at der kan skabes miljøer for 3 generationer – en form for turisme, som kan foregå hele året.
En stor del af byrådets medlemmer deltog i mødet. Mod slutningen sagde borgmester Birgit S. Hansen, at Byrådet vil lytte til, hvad der bliver sagt om de gamle industrivirksomheder på havnen. Hun betegnede Sæby Havn som ”dyrebar”, men man skal heller ikke være smalsporede, når der tænkes udvikling. ”I Byrådet sidder vi ikke bovlamme,” lød det fra borgmesteren, der talte for en ”organisk” vækst, og højde i byggeriet vil klart komme til at indgå i den kommende debat.
Tekst: Per Rye
3 kommentarer til “Havnen bliver et fyrtårn for hele Sæby” under annoncerne.
Hvis i skal holde de unge mennesker i byen og tiltrække flere. Er der nød til at komme et sted som evt. Irish House. Hvor alle aldre kan komme og nyde en aften med live musik og nogle lækre øl/ drinks. Der er ikke meget at lave som turist i Sæby om aftenen. Lanternen er mest stamkunder. Ikke til de unge og turisterne. De holder nogle gode ude arrangementer om sommeren. Men her er det igen mest de ældre i byen. Stort set alle arrangementer om sommeren er jazz, dette burde udvides med flere genre.
alle “de smarte” udenlandske ord de bruger. hvorfor ikke tale dansk.
Firstly. I am writing in English because I am English/Irish married to a Dane.
I have read your article with great interest as we moved near Saeby 20months ago . I.look.at it with different eyes than most! In this short time I have fallen in love with so much Nature in particular Hiking my biggest pleasure Coastal Walks Forest Walks City Walks North Jutland has so much to offer but it is not being capitalised on .
Saeby is a Hygge cosy town but needs an injection of things to do both in Summer and Winter!
More attractions on and around the Harbour and more events in the town esoecially in Sprimg and Summer.
We opened a Unique B& B last July and entertained so many tourists from Belgium.Holland NorwaybSweden Germany Italy and UK and I personally made it my job to.explore North Jutland and what it has to offer and there is so much thete if you look !
The Harbour is the Star and the town needs to be the Pearl ..but sadly in the oast 20months you see so many shops few restaurants close ..why ? Are rents too high?? No.matter where people visit they always need somewhere to eat and drink ..coffee cake shops…or pop.up shops around the harbour music in Summer season …there is only a small selection in Winter and heads would need to get together to offer more to.people of this town/city…
Inam.a touris guide to our customers and when the holiday makers came in Sept October Nov there is very little choice .
So a Hotel with a restaurant open late on the Harbour would be perfect.
Then why is noone offering biat trips in Summer season ftom Saeby to Frederickhavn or Saeby to However and Halls …the pancake House there is just great always busy too.
I would love a pop.up shop on the harbour and I would be happy to be the Tourist guide one has to inject life into a town by its people and by the visitors ..in fact we have return Danish guests coming from the South next weekend as they fell.in love with sweet Saeby.