Fra hjernerystelse til selvkærlighed

Fra hjernerystelse til selvkærlighed

4. marts 2023 - kl. 8:19 - af

Udsigten var mørk, men inde fra mørket dukkede lyset frem. Så enkelt kan det siges om bogen ”Lyslevende – 25 selvkærlige ritualer til livs mestring og hverdagsmagi”, som forfatter og spirituel mentor Stine Schou Kvistgaard udgav i 2021. Bogen er en guide til alle, der er nysgerrige på at kigge mere indad og arbejde med blandt andet selvkærlighed. Nu kan du høre forfatterens egne ord, når hun gæster Sæby Bibliotek tirsdag d. 7. marts kl. 19.

Stine er selv nordjyde og er opvokset mellem Sæby og Hjørring. Da hun var ung flyttede hendes forældre til Sæby, og her har hun boet i flere perioder i sine ungdomsår. Derfor kan man vist også godt tillade sig at sige, at Stine ”vender hjem”, når hun besøger Sæby Bibliotek.

Du kommer med på en meget personlig fortælling om at have foragtet sin sensitivitet som barn, indtil senere i livet at finde styrken i den sensitive og spirituelle side – og modet til at træde ind i sit eget lys. Du får samtidigt den inspirerende historie om, hvordan bogen blev til i “i mørke” under en langvarig hjernerystelse, og Stine fortæller hvad vi kan gøre, når vi befinder os i en “sjælens mørke nat”.

Under foredraget vil Stine give vejledning i, hvordan man styrker sit eget indre lys med enkle hverdagsritualer. Der bliver også lidt at arbejde med for publikum, da foredraget byder på små meditative oplevelser. Kig forbi til en aften i lysets og meditationens tegn.

Billetter til foredraget kan købes på bibl.frederikshavn.dk eller på bibliotekerne i betjent åbningstid.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fra hjernerystelse til selvkærlighed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER