Når man kradser lidt i overfladen, kan byens gamle historie vise sig

21. februar 2023 - kl. 8:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Det er altid spændende, når noget nyt og uventet dukker frem, og det gør det ofte ved byggerier, vejarbejde og lignende.
Specielt i Sæby der er en meget gammel by, så der kan godt komme overraskelser frem. Går man flere hundrede år tilbage, så var det jo en helt andet by med helt andre huse, og selv om vi ved meget i dag, så ved vi ikke alt.
Her lidt eksempler på hvad der er dukket op gennem årene i forbindelse med arbejde.

I 1961 gennemgik Sæby kirkegård en forskønnelse, og da man var i gang med en planterende til en hæk, fandt man i en halv meters dybe flere sten, som engang havde været en del af en brolægning.
Stenene lå i samme højde, og var af den størrelse, der ofte i gamle dage anvendtes til brolægning af gårdspladser.
Ved siden af stenene blev fundet nogle murbrokker.
Stenene blev fundet en 25-30 meter fra hovedindgangen og ifølge gamle bykort, havde der gået en vej fra Møllegården til stranden.
Antageligt har der lagt en eller flere bygninger op mod denne vej, og brolægningen regnede man med stammede fra en af disse bygninger.

Tilbage i 1955 var man ved at nedgrave en ny vandledning i Algade. Her stødte man udenfor vognmand Chr. Simonsens ejendom på en mængde store sten, som måtte fjernes før, at vandrørene kunne være der.
Der har for mange år siden på dette sted lagt en stampemølle, og man mente, stenene har været brugt til opstemning af vandet fra den nærliggende Sæby å.

I 1957 nedlagdes en hovedledning til renseanlægget. Under udgravningen her stødte man på en masse murstensrester og tykke træstammer, der var sat ned for at danne kajen.
Man stod her ved den inderste del af den oprindelige havn, der dannedes af åmundingen til omkring 1888, da man førte åen ud på havnens nordside.
1683 lod Chr. Rhuus de sidste rester af klosteret lægge ned i havnekajen.
Det var formentlig disse brokker af munkesten og enkelte tagsten fra den tid, der dukkede frem.
Der var også dele af en gammel jydepotte, nogle knogler og et hestekranium og en underkæbe af et vildsvin i bunken.
Alt var dog rodet sådan sammen, at man ikke kunne læse så meget af fundene. Det var en smule af det gamle Sæby, der stak hovedet frem.

I 1953 var man i gang med vejprojektet med at føre hovedvejen uden om midtbyen. Under arbejdet med at udgrave viadukten fandt man adskillige store ravklumper. Det er ikke langt fra bakkeskråningen til ”Kilden” og Jernkilden. Når der fandtes rav der, så må forklaringen være, at havet engang har gået til foden af Kildebakken.

Også i Sæby Kirke har restaureringsarbejde givet overraskelser. Under restaureringsarbejde i 1963 gjorde murermester Otto Andersen, Sæby en interessant opdagelse. Da han ville udskifte nogle sten i muren i tårnets nederste rum, dukkede et hulrum frem. Det viste sig at være resterne af en gammel vindeltrappe, der har ført fra tårnets fod op til første etage i højde med loftet i kirken.
Fundet blev gjort fra et stillads i fire meters højde, og afslørede også en mange hundrede år gammel skindhandske, der engang er blevet glemt på trappen. Desuden fandt man en gammel teglsten, en såkaldt nonnesten.

Der er gjort mange andre fund end de her nævnte, og lur mig om der ikke ligger en masse overraskelser rundt omkring endnu, der en dag kommer frem i lyset.

Tekst: Mikkel Nielsen