Landstræner på besøg

På billedet ses fra venstre uddannelsesleder på Frederikshavn Gymnasium Jan Bjeldbak, sportslig koordinator Brian Høj og U17-landstræner Ole Bitsch.

Landstræner på besøg

8. februar 2023 - kl. 15:36 - af

Tirsdag formiddag var U17-landstræneren på damesiden i håndbold, Ole Bitsch, på besøg i Frederikshavn, og Sportsakademiet Frederikshavn var inviteret med.

Landstræneren er interesseret i at vide mere om talentmiljøerne forskellige steder i landet, og havde nærmest inviteret sig selv til Frederikshavn, da han ville høre mere om det sportslige setup i Frederikshavn.

”Ole var inviteret af FFI Håndbold, som er en af de klubber, vi har et fint samarbejde med, så i den sammenhæng er vi selvfølgelig interesserede i at fortælle, hvad Sportsakademiet har at tilbyde. Det var skønt at høre, at han synes, vi har gang i noget spændende”, fortæller Brian Høj, der er sportslig koordinator for både Folkeskolens Talentsportsklasser og ungdomsuddannelsernes Sportsakademi.

Ud over den generelle snak om talentudvikling og talentmiljøer med FFI i Arena Nord, besøgte landstræneren Crossfit Frederikshavn, hvor en stor del af elevernes morgentræning foregår, og Frederikshavn Gymnasium, der sammen med EUC Nord og Frederikshavn Handelsskole står bag Sportsakademiet Frederikshavn.

”Det er da dejligt, når nogen lidt højere oppe i de sportslige forbund hører om og viser interesse for, hvad der sker i Frederikshavn. På Sportsakademiet gør vi i disse år en stor indsats for at udvikle og udbrede kendskabet til vores tilbud, og så er det jo dejligt, når en som Ole Bitsch lægger vejen forbi. Vi ved, at talentmassen i håndbold og flere andre sportsgrene i Frederikshavn rummer et stort potentiale, og det budskab vil vi gerne have ud over kommunegrænsen”, siger uddannelsesleder på Frederikshavn Gymnasium Jan Bjeldbak.

Som en del af den generelle snak opfordredes Ole Bitsch og Dansk Håndbold Forbund i øvrigt til at overveje muligheden for at placere nogle af forbundets talent- og landsholdssamlinger i Nordjylland, hvilket straks kastede en kontakt til Arena Nord af sig. Vi kan derfor håbe snart at se nogle af de dygtigste u17-håndboldpiger samlet i Frederikshavn.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Landstræner på besøg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER