Historie om Sæbygård Skov

28. januar 2023 - kl. 2:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Skoven var engang byens hjerte, det kan man ikke sige, den er i dag. Om det bare er tiderne, eller hvad der har gjort skoven mindre interessant i dag, det er der sikkert mange meninger om.

For mere end 25 år siden arbejdede jeg en del med ældre i Aalborg, hvor jeg kom i mange forskellige hjem, og når snakken gik på, hvor jeg kom fra, og jeg fortalte, jeg kom fra Sæby, så lyste de allerfleste op, og fortalte om deres skoletid, hvor der havde været udflugt til Sæbygård Skov.

I gamle dage kom de både fra nord og syd, fjern og nær for at komme i skoven, og sådan var det i mange, mange år tilbage.
Man skulle have noget at skrive om i de lokale aviser, og der stod som regel hvor mange gæster skoven havde haft på lørdage, søndage eller andre helligdage. 1500-2000 mennesker på en forårssøndag, det var ikke usædvanligt. Sådan var det den første halvdel af 1900 tallet og der før var der måske endnu flere besøgende.

I 1890erne leverede bager N. Hansen, Vestergade 32 konditorkager til Pavillonen i skoven (Skovlyst).
Bagermesterens kone Rasmine Hansen fortalte i 1950, da hun selv var blevet en ældre dame, at man i 1890erne leverede 1400 konditorkager til Pavillonen på en god søndag.
Det er ikke en trykfejl mine damer og herrer men 1400 konditorkager, der blev båret op til Skovlyst. Kagerne blev båret løbende gennem hele dagen fra Vestergade til skoven i store kurve ophængt i et gammeldags åg.
Rekorden var en pinsedag, hvor de nåede op på 1800 kager.

Der har været afholdt så meget i skoven, at det ikke er til at skøjte let hen over, hvis man skal have det hele med, så her kommer vi bare forbi en smule af det.

Her er eksempelvis en fest i Sæbygård Skov i 1867, hvor indtægten gik til trængende sønderjyder.
Festen var talrigt besøgt, livlig og vellykket.
Foruden tombolatelt fandtes telte og udsalgssteder rigt dekoreret med blomster og guirlander. Der var restauration, øltelt, cafe, blomster og cigarbutik, udsalg af jordbær med fløde osv. Så var der et lille teater, hvor der for fulde huse opførtes Erik Bøghs ”Tre for en”.
Festpladsen var oplyst med talrige mangefarvede lamper.

Der har været arrangementer i ”Høgeburet” af forskellig art. Den plads er i dag desværre groet til, så hvis man ved, hvor der er, så kan man se det på de større træer, der omkranser pladsen.
”Høgeburet har været brugt i flere hundrede år til grundlovsfester, teater og mange andre ting i gamle dage.
Husker pladsen i offentlig brug for sidste gang i 1980erne til Sankt Hans, hvor der var forskellig underholdning indtil folk i en lang march vandrede ned til stranden med fakler, og satte ild på bålet.

I 1920erne og 1930erne var der også store sommerfester i skoven, hvor sådan en byfest snildt kunne samle 6-8000 mennesker i Skoven. Dengang boede de fleste mennesker på landet, så der kom folk til byen fra det store opland, fra Frederikshavn og sydfra.

Der var udskænkning af mad og drikke fra Skovpavillonen, der var udendørs dansegulv, forskellige boder af enhver art.
Der var folk, der bare i fred og ro ville have kaffe, der var andre, der ville have en gevaldig kæp i øret, der var kort sagt liv og glade dage.
Pladsen ved tennisbanerne var der Tivoli med alverdens slags forlystelser. På Bakkeskråningen var der så tæt besat af mennesker som en sirupskage med fluer.

Mange glædede sig til at høre Kjærs dygtige orkester spille. Musikdirektør Kjær havde mange jern i ilden sådan en festdag. Først havde han været i spidsen for et stort vogntog fra havnepladsen til skoven. Straks efter ankomsten hertil koncert på festpladsen. Næppe var han færdig med koncerten, før han stod som dirigent for sangforeningen ”Frejr”, og så snart det var overstået, kunne han ses i musikpavillonen foran restauration Skovlyst og give koncert med et orkester der.
Det var ikke så sært han svedte den gode Kjær, men han stod altid rank og smilende, og blæste i sit instrument med en kraft, som var han lige begyndt.

Der var også cirkus på pladsen i skoven. I året 1925 til sommerfesten i skoven, var det ”Cirkus Mundeling”, der havde et telt med i skoven, der kunne rumme 12-1500 mennesker.
Man havde i disse år også ballonopstigninger, der især trak i den yngre del af publikum.

I Pavillonens sal gik dansen lystigt, og lysklædte, smilende ungmøer blev svunget af ungersvendenes kraftige arme, mens de med tramp i gulvet fastslog takten.

Så var der jo de almindelige weekender og helligdage, hvor familier kom i skoven for at slappe af, nyde det gode vejr og lade børnene slå sig løs.
Man havde madkurve med lækkerier med, man kunne leje en robåd og tage en tur ned af åen.
Der er sikkert sket meget i Sæbygård Skove gennem tiderne, og noget bør måske ikke gengives her.

Lokalbefolkningen havde også et helt specielt forhold til skoven. Dengang var indgangen til skoven fra Skovalleen, da asfaltvejen der går op forbi Kilden og mod Skovlyst, først blev anlagt i 1957/58.
Mange kendte de forskellige træer, og det kunne bringe stor sorg, hvis et populært et af slagsen var bukket under for stormen eller anden ulykke. Det var lige til avisen.
Mange tidsperioder har der været i skoven og mange generationer, så meget er ændret med tiden. Jeg har hørt, at der i gamle dage hvor man gik ind i skoven fra Skovalleen, og gik op til Skovlyst for at gå til bal, kunne opleve gåturen med ophængte kulørte lamper langs åen.

Måske får skoven en glansperiode igen engang, og indtil da må vi leve med alle de gode minder og historierne fra mange hundrede år tilbage i Sæbygård Skov, hvor der var liv og glade dage.

Tekst: Mikkel Nielsen