
Succes hos ung iværksætter med rødder i Sæby
21. januar 2023 - kl. 2:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Rasmus Rønbro Christensen er vokset op i Ørtoft udenfor Sæby med navne-rødder fra Rønbrogaard på Rønbrovej i Sæby tæt på Ørnedalsbanen. Og Rasmus? Ja, han er i dag en ung iværksætter, der står på skuldrene af de nordjyske værdier, som han har med hjemmefra. Han er i dag medstifter af det hastigt voksende marketingbureau, Refyne.
Rasmus’ rødder i det nordjyske spiller en væsentlig rolle i hans daglige arbejde. Han værdsætter ærlighed og integritet og tror på vigtigheden af at holde sit ord. Han udtaler: “Jeg er vokset op med, at et ord er et ord. Hvis du siger, du vil gøre noget, så gør du det. Så enkelt er det.”
Den tilgang har hjulpet Rasmus og resten af hans team hos Refyne med at opbygge et ry som et troværdigt marketingbureau. Nogen man ved hvor man har. På kun to år er de vokset fra at være fire til 26 medarbejdere, og er hurtigt blevet et anerkendt marketingbureau i Danmark.
Rasmus tilskriver Refynes succes en kombination af hårdt arbejde og en forpligtelse til at levere resultater for deres kunder. Han udtaler: “Vi er ikke i branchen for at skabe pæne annoncer. Vi arbejder for at få resultater for vores kunder. Vi arbejder hårdt på at forstå deres behov og mål, og vi leder altid efter nye måder at hjælpe dem til at opnå succes.”
Og resultaterne taler for sig selv. På blot andet regnskabsår genererede Refyne en omsætning på 14,5 millioner kroner. En bedrift de fleste nystartede virksomheder må kigge langt efter.
Rasmus’ dedikation til sine kunder og det nordjyske ophav, har været et vigtigt bidrag til at gøre Refyne til hvad det er i dag fortæller Rasmus: “Jeg er stolt af det, vi har opnået indtil videre, men vi er ikke færdige endnu,” siger han. “Jeg oplever ofte, at de værdier jeg har med hjemmefra – samt den nordjyske ro, er noget der bliver lagt mærke til, når jeg taler med kunder i København eller Århus. Det gør mig da lidt stolt af mit ophav.”
Udover en hastig vækst, er Refyne også førende inden for lønåbenhed i Danmark. Rasmus og de andre kollegaer tror på at det handler om at være åbne og ærlige omkring deres løn og vilkår. Derfor har de implementeret et system, hvor alle i virksomheden kan se hinandens løn. Det er med til at sikre, at alle medarbejdere får en retfærdig løn, og det fremmer en kultur af tillid og respekt i teamet. Det er en tilgang der bliver mere og mere populær i Danmark, og Rasmus og resten af Refyne er stolte af at være frontløbere på det område.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Succes hos ung iværksætter med rødder i Sæby' til en bekendt