Kun én sygeplejerske på vagt om natten

Kun én sygeplejerske på vagt om natten

13. januar 2023 - kl. 7:55 - af

Grundet udfordringer med at skaffe personale, vil der fremover kun være en udekørende sygeplejerske på vagt om natten, i hele Frederikshavn kommune.

I dag bliver borgerne dækket af to sygeplejerske-teams. Det en hold dækker fra Frederikshavn til Skagen og det andet dækker den sydlige del af kommunen fra Frederikshavn til Dybvad.

De to hold lægges sammen, så én sygeplejerske skal dække hele kommunen fra Skagen i nord til Dybvad i syd.

Formanden for ældrerådet i Frederikshavn Kommune, Ole Rørbæk (S), bryder sig bestemt ikke om den beslutning.

Sagen kommer på dagsordenen i social- og sundhedsudvalget i Frederikshavn Kommune på mandag, og Ole Rørbæk, kan i dag ikke kommentere på problematikken, da han endnu ikke har set på sagen.

Det fremgår af dagsordenen fra Center for Sundhed og Pleje, at en del af de opgaver, som sygeplejerskerne varetager om natten fremover skal udføres af social- og sundhedsassistenter, som vil blive oplært i en række opgaver.

– Der er opgaver, som kun en sygeplejerske kan varetage, og social- og sundhedsassistenterne har slet ikke den samme uddannelse. I Ældrerådet har vi netop kæmpet for, at der skal være to sygeplejersker om natten, siger Hanne Andersen, som også mener, at kommunen med kun én sygeplejerske i nattevagt til at dække hele kommunen får problemer med at leve op til deres egen kvalitetskrav.

I kvalitetsstandarden står der, at sygeplejeydelser ved akutte behov leveres inden for én time, og det mener Hanne Andersen ikke, at man kan overholde, hvis man har en patient i den sydlige del af kommunen og skal køre til den nordlige ende.

– Det kan ikke lade sig gøre, og det kan også være, at man står med en patient, som er så dårlig, at man ikke kan forlade vedkommende, siger Hanne Andersen.

Forvaltningen mener, at borgerne i Frederikshavn Kommune vil opleve samme tryghed, og at det eksisterende serviceniveau bevares på trods af opgaveomlægningen.

5 kommentarer til “Kun én sygeplejerske på vagt om natten” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Kun én sygeplejerske på vagt om natten”

  • Karl Aage Brasted

    Det er da helt uacceptabelt og helt korrekt som formanden for Ældrerådet Hanne Andersen (og ikke Ole Rørbæk som der ellers står i artiklen) udtaler. En sygeplejerske til over 80 km fra nord til syd, er helt godnat. Vedkommende bliver frustreret over sin mulighed for hjælp og giver måske helt op og rejser.

  • Per Hjortnæs Pedersen

    Helt enig. Flere sygeplejersker på vagt om natten i modsat fald giver det utryghed for ældre medborgere.

  • Socialdemokrater har besat både Regionsrådsformand og borgmesterposten i mange år.

    Statsministeren, der tilfældigvis også er Socialdemokrat smed hvad hun havde i hænderne, februar 2020. Alt kom til at handle om covid og vaccine.

    Statsministeren fik et rigtig godt valg i Nordjylland 1. november 2022, så det er ikke svært at se hvem der bærer skylden for et “sygt væsen”.

  • Sygeplejesker fik ikke noget ud af deres strejke i 2021. Statsministeren afviste at blande sig, indtil hun opløste konflikten med lovindgreb.
    Dengang forlod mange faget i vrede.

    fra tv midtvest 14. aug 2021 : “Hvad tænker du om, at der er så mange sygeplejersker, der er mødt op?

    – Det er dejligt, synes jeg. Og jeg har fået lejlighed til at hilse på rigtig mange. Og så er det sådan, at når vi har den arbejdsmarkedsmodel, vi har – og den har vi heldigvis, det er den der har været med til at skabe det stærke samfund, vi er – så blander vi os ikke som politikere, og det gør jeg heller ikke i dag, lød det stålfast. ” citat slut

    I dag fjerner hun Store Bededag hen over hovedet på befolkningen og arbejdsmarkedets parter – den danske model hun roste så højt for 1½ år siden

  • Håber ikke sygeplejersken har glemt hvor frækt og arrogant Mette behandlede dem .greb ind efter de havde brugt deres penge . For senere at appelere til deres samvittighed om at gå igang . Dengang drejede det sig heller ikke bare om penge men forhold og tider

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kun én sygeplejerske på vagt om natten' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger