
Holdstart og nye medlemmer hos Sæby Familie og Firmaidræt
3. januar 2023 - kl. 7:55 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det nye år er skudt i gang, hvilket også betyder start på motion, og allerede den 2. januar startede holdtræning op hos Sæby Familie og Firmaidræt, som har til huse i flotte nye lokaler i Sæby Spektrum.
Det var også dagen hvor Sæby Billardklub officielt blev en del af Sæby Familie og Firmaidræt, som er glade og stolte over, at de i efteråret blev kontaktet af billardklubben, hvor de ønskede at blive lagt sammen med dem, og de har i efteråret arbejdet tæt sammen om flytning og opstilling i lokaler i Sæby Spektrum. Allerede inden jul blev lokalerne taget i brug, og alle har ytret stor tilfredshed. Billardklubben er stolte af, at kunne præsentere lækre faciliteter til deres ca. 50 spillere. Der bliver spillet turnering efter samme regler som de 2 foreninger gjorde inden sammenlægning.
Er du senior og gerne vil være aktiv, så er du meget velkommen til deres Åbent Hus mandag d. 9. januar kl. 9-12. Du har mulighed for at prøve deres hold samt besøge motionscenteret.
Der serveres gratis kaffe og rundstykker denne dag.
Tjek foreningens hjemmeside for nærmere info om hold og muligheder.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Holdstart og nye medlemmer hos Sæby Familie og Firmaidræt' til en bekendt