Solhvervsfest og nytårsmarch i Hjerteforeningen Sæby

Arkivfoto

Solhvervsfest og nytårsmarch i Hjerteforeningen Sæby

17. december 2022 - kl. 7:01 - af

Hjerteforeningen Sæby afholder på årets korteste dag vintersolhvervsfest onsdag den 21. december ved P-pladsen i Professorens Plantage på Solsbækvej ca. 6 km syd for Sæby. Det sker i tidsrummet fra kl. 17 til ca. kl. 19.

Skovfoged Søren Hoff Brønnum fra Frederikshavn Kommune vil på gåturen fortælle om skoven ved vintertide. Der kan købes fakler på stedet for 25 kr.

Som afslutning serverer Hjerteforeningen Sæby lidt varmt at drikke. Alle er hjertelig velkommen, og der kræves ingen tilmelding forud.

Nytårsmarch

Nytårsdag afholder Hjerteforeningen Sæby traditionen tro nytårsmarch i Gybels Plantage med start fra P-pladsen ved stadion på Kjeldgaardsvej.

Dette arrangement starter kl. 13,30, og på de to ruter på ca. 3 km og ca. 5 km vil der være rig lejlighed til at ønske hinanden godt nytår.

Deltagelse i traveturen er gratis, og man møder bare op, hvis man har lyst at deltage. Efter marchen er Hjerteforeningen Sæby vært ved lidt varmt at drikke.

Der kan læses mere på www.saeby.hjerteforeningen.dk om begge arrangementer.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Solhvervsfest og nytårsmarch i Hjerteforeningen Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger